Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det hænder fra tid til anden, at en film dukker op, som selv den største filmentusiast eller anmelder aldrig har hørt om, på trods af at stærke kræfter står bag. Derfor skal du ikke være ked af, hvis du aldrig har hørt om “Ricki And The Flash” - for det havde jeg heller ikke. Dog er både cast og crew en imponerende bunke mennesker. Først har vi Jonathan Demme som instruktør. Han er da forsvundet noget i baggrunden de seneste par år, men bare det at han har instrueret “Onskabens Øjne”, er så stor en bedrift, at man bare helt automatisk bær holde øje med manden. Manuskriptforfatteren Diablo Cody var et af Hollywoods hotteste navne for blot et par år tilbage med manuskripter til “Juno” og “Young Adult” på samvittigheden. Mere imponerende har vi Meryl Streep i hovedrollen, som absolut ALLE kender. På sidelinjen står Kevin Kline også mere en større rolle sammen med musikeren Rick Springfield. Ja, kreative kræfter er der masser af i “Ricki And The Flash” - hvorfor falder hele lortet så til jorden?
Meryl Streep spiller Ricki i filmen. En falleret musiker der står foran det samme publikum af 20-30 mennesker til hver koncert på det selvsamme spillested som altid. Men hun elsker det, og har droppet hele familien for musikerlivet. En dag ringer manden hende så hjem, da datteren har forsøgt selvmord, og så begynder forsonelsen i hjemmet.
“Ricki And The Flash” har nok materiale til en fin lille kortfilm på en halv time, og så ikke meget mere. Karaktererne kommer man aldrig under huden på, humoren og dramaet forbliver overfladisk og selve moralen dukker op ud af ingenting. Demmes instruktion er flagrende, Codys manuskript er fyldt med blindgyder og den eneste i hele filmen der viser en indsats er Streep. Hun er dog også glimrende som hippie og fejlfyldt mor, og det er også hendes rolle hele filmen er bygget op omkring. Faktisk mistænker jeg lidt produktionen af filmen for, blot at være en undskyldning for, at vise at Meryl Streep også sagtens kan stå på en scene og synge, for selveste musikdelene i filmen udgør ca. det kvarte, og det er alligevel en del. Her står hun så med Rick Springfield, der giver den fint gas med denne ene guitarsolo efter den anden, og disse 25% af filmen er da klart det mest underholdende. Det er dog ikke nok til at udgøre en seværdig film, og det er nemlig en rigtig god grund til, at du aldrig har hørt om “Ricki And The Flash”, og sikkert aldrig kommer til at høre om den igen.
Har du dog interesse i musik eller Meryl Streep generelt, skal du naturligvis opsnuse filmen her. Du skal dog ikke se den, for dens filmiske kvaliteter (de kan nemlig tælles på en hånd) eller nogen af de andre involverede - Rick Springfield er f.eks. en hamrende elendig skuespiller og Kevin Kline er enormt anonym. Derfor lyser Streep også endnu mere klart med så bemærkelsesværdig en kontrast. De mange covernumre kan dog også nemmere fanges på et soundtrack, hvis man hellere vil det musikalske fremfor det filmiske i dette tilfælde.
Billede & Lyd - 5/6
Billedet er skarpt med fine farver - dog med en lille mangel af detaljer. De mørke billeder er sjældne, så derfor gør de få gryn ikke den store forskel her. Det er dog en musikfilm, så lyden er det vigtigste, og den er mixet glimrende sammen. Følelsen af at lytte til en koncertoptagelse er god - ikke pga. publikums råb osv., men pga. instrumenternes volume og mix.
Ekstramateriale -2/6
De slettede scener er få og bidrager ikke det store til filmen. Den ene featurette går lidt bag musikken i filmen samt skuespillerens arbejde med musik. Den anden featurette fokuserer mere på Rick Springfields indflydelse på filmens resultat. Begge mangler dybde og længde, men er da værd at se igennem. Til sidst er der et fotogalleri.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
