Efter den amerikanske borgerkrig bliver der rettet stærkt fokus mod Apache-indianerne og den trussel, man mener de udgør (omkring 1866). Kaptajn Kirby (Wayne) er udstationeret på en post tæt ved Rio Grande., hvor opgaven er at træne nye rekrutter, der kommer til. Kirby overrumples af, at hans søn, Yorke, bliver udstationeret ved posten. Kirby vælger at betragte sønnen som soldat og ikke som den søn, han ikke har set i 15 år. Snart efter ankommer Yorkes mor, Kathleen (Maureen O'Hara) som Kirby heller ikke har set i mange år. Kathleen vil udtage Yorke fra militærtjeneste, men Yorke, som har dumpet eksamen, har valgt militærtjenesten for at tjene sit land på den måde. Det bliver nu en brav kamp for Yorke, som må vise sit mod i kampen mod indianerne og samtidig forsøge at få hold på en familie, der ikke har været sammen i lang tid.
I en tid fyldt med storfilm som Gladiator, Troja og Ringenes Herre må man ikke glemme de forgange storfilm. I dag blegner de i sammenligning med de ovennævnte film, men på daværende tidspunkt drejede det sig om en storfilm. Man skal tage det i betragtning når man ser Rio Grande og ikke lade sig bekymre om filmen leveres i farve eller ej eller i mono. Der skal slås et slag for Rio Grande og John Ford's visioner og det som teknikken tillod at lave i 1950. Kampscenerne er trods alt godt lavet – her tænkes på de mange kampe som US Calvalry havde mod Apache indianer ne. Scenerne betragtes stadig som nogle af de bedste der er lavet i western genren.
John Ford's karriere strakte sig fra 1917 og frem til 1976. Han spillede selv med i sine første film. Senere kom John Wayne til og det var primært westerns, John Ford gjorde sig i. Nogle af hans mere kendte film må være Rio Grande, som er den sidste film i ”Cavalry trilogien”, hvor de 2 første tæller Fort Apache og She Wore A Yellow Ribbon.
John Wayne har været tiden igennem været et af de hotteste navne, især i John Ford's film. Uden sit venskab med John Ford havde Wayne måske ikke opnået så stor berømmelse og status. Wayne har vist sig at være en karismatisk figur på scenen og har været i stand til at triltrække sig både mænd og kvinders interesse.
Forventer man en klassisk western, kommer man nok til at gå en lille smule galt i byen. Rio Grande omhandler stort set kun slaget mod indianerne, optakten til slaget og så Kaptajn Kirby's forhold til sin søn og sin kone. Der er dog nogle klassiske cowboysange med i løbet af filmen.
En interessant filmperle, som aldrig går i glemmebogen.
dvd ekstramateriale
Filmen leveres i full frame version og med dolby digital (mono) lyd. Filmen er dubbet på engelsk, fransk og italiensk. Der kan vælges blandt et utal af undertekster: engelsk, arabisk, bulgarsk, tjekkisk, kroatisk, dansk, hollandsk, fransk, græsk, hebraisk, ungarsk, islandsk, italiensk, norsk, polsk, rumænsk, serbisk, slovensk, svensk og tyrkisk. Udover det, er der ikke nævneværdigt ekstramateriale. 2/6 stjerner for det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Paramount Home Entertainment I/S.