Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Nogle fortællinger dør aldrig. Legenden om Robin Hood er efterhånden blevet fortolket filmisk i adskillige varianter. Lige fra den muntre udgave med Errol Flynn igennem den børnevenlige Disneytegnefilm til den mere eventyrlystne udgave med Kevin Costner. Nu har Ridley Scott og hvad man efterhånden kan kalde hans faste inventar Russell Crowe så kommet med en mere virkelighedstro og dyster udgave. Da jeg første hørte om denne nyindspilning, væltede det rundt med negative tanker i mit hoved. Scott laver ikke mange interessante film mere, og en ny indspilning af ”Robin Hood” lød blot fuldkomment ligegyldigt. Da jeg så hørte, at fokus ville være fra før han blev lovløs, blev det hele straks mere interessant, og derfor valgte jeg at give filmen en chance. Dog skal man nogle gange lytte til sine fordomme. Nogle fortællinger dør aldrig, men fortællingen om Robin Hood må meget gerne snart dø hen.
Lige fra starten af er alle af instruktøren Ridley Scotts nutidige trademarks til stede. Den mørke tone i billedet blandet med forholdsvis aggressiv klipning og et manisk håndholdt kamera, skaber et billede af Robin Hoods univers som vi aldrig har set det før. Det hele følger tidens trends hvor realisme og en dyster tone skal gå hånd i hånd, om det så er en tegneseriefigur som Batman eller en myte som Robin Hood, der bliver hevet fat i, gør ikke den store forskel. Nogle gange fungerer det, andre gange gør det ikke. I tilfældet med ”Robin Hood” har Ridley Scott skudt ved siden af skydeskiven, og leveret sin mest kedsommelige film til dato, da vi som publikum konsekvent bliver holdt på lang afstand af karaktererne, og historiens fremdrift er langsommere end Scotts egen udvikling som instruktør. Filmen føltes årelang, om det så er biografversionen eller den forlængede version, som begge er på denne udgivelse, gør ikke den store forskel. Hvor f.eks. ”Kingdom Of Heaven” eller gik fra middelmådig til mesterværk med den forlængede version, giver de nye scener hverken mere kød på historien eller karaktererne, og det er her det hele fejler. Det er ikke en engagerende historie, og Crowes udgave af Robin Hood er anonym og tør som den kedeligste franske vin.
Naturligvis er der masser af ting at holde af i ”Robin Hood”. Selvom Scott er gået i stampe som instruktør, har hans film en stor produktionsværdi og hans evne til at styre et kamera er skam glimrende. Det hele ser underskønt ud i ”Robin Hood”, og der er flere betagende panoreringer og stilstående billeder, men formen skulle nok være noget mere interessant og original, før jeg ville kunne godkende ”form over substans” argumentet. Man keder sig i lange drag i denne film, og da historien er set udført så mange gange før, hjælper det ikke at ændre lidt på reglerne, og håbe på at disse effekter holder historien i live. Måske er det den mest realistiske udgave af ”Robin Hood” vi nogensinde får af se, men det er ligeså den mest forglemmelige, jeg endnu har oplevet, og der har ellers været en del triste udgaver i årenes løb. Derfor ender denne film blandt de værste Robin Hood filmatiseringer, og som en af Ridley Scotts absolut værste film. Den er ikke fornærmende som f.eks. ”Body Of Lies” – den er bare drønhamrende kedelig.
Billede & Lyd – 6/6
Fra den ene yderlighed til den anden. Billedet ser intet mindre end fænomenalt ud med den helt rigtige farvebalance og en absolut perfekt skarphed både i dagslys og i mørke. Dette er sammen med ”The Dark Knight” det flotteste billede, jeg endnu har set på blu-ray mediet, og uden tvivl en film man kan bruge til at overbevise de få resterende nejsigere til mediet. Det samme angår lyden, der brager ud af højtalerne med en perfekt balance imellem de forskellige niveauer. De mindste detaljer høres i nærmest perfekt skarphed i baggrunden, uden at fokus fjernes fra det vigtigste som stemmer, lydeffekter og musik i forgrunden.
Ekstramateriale – 5/6
Valget mellem den lange og korte udgave vil typisk falde på den lange, men jeg vil klart anbefale den korte, da den lange blot forlænger filmen uden at forbedre den. På den korte version er det muligt at få en masse baggrundsinformation om filmen inkl. originale tegninger. Naturligvis er dette kun ekstramateriale for de absolut største fans, men alligevel giver det et meget interessant og anderledes indblik i produktionen. Der er ligeledes en håndfuld slettede scener, som ikke engang blev brugt til den forlængede udgave, i ekstramaterialet. Disse virker ligeså kedelige som filmen, så jeg takker kun for, at filmen ikke blev endnu længere med tilføjelsen af disse scener. Det bedste i ekstramaterialet er dog et program, der går bag om kameraet i en times tid. Her kommer man virkelig i dybden med materialet, og man får næsten lyst til, at give filmen en chance mere. Derudover er der lidt trailers og et par gallerier. ”Robin Hood” er faktisk en glimrende udgivelse, bare ærgerligt at filmen falder fuldstændigt igennem.
Universal Pictures.
