Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Japanerne har længe stået for den skrupelløshed, som Hollywood har nægtet at levere siden 80’erne. Naturligvis lever vi nu i en anden tid, og det skal mere til at forarge, men Takashi Miike har i det sidste årti vist, at hvad man ikke kan finde i vesten, findes i spandevis i østen. Nu skal Noboru Iguchi naturligvis ikke sammenlignes med Miike, men også han søger ekstremerne – dog blot mere for underholdningens skyld frem for ren provokation. I (tør jeg sige) mesterværket ”Machine Girl” leverede han noget af det bedste underholdning længe set på film, pakket ind i en actionsplatter fyldt med tempo, originalitet og kreativitet. Hans næste film er så denne, og selvom ”RoboGeisha” ikke kommer i nærheden af ”Machine Girl” (faktisk virker det på alle måder som en tidligere film af instruktøren), så er underholdningen reddet i land.
Historien i ”RoboGeisha” er naturligvis fuldstændig ligegyldig, og heldigvis er instruktøren udmærket klar over dette. Filmens andet sammenligningsgrundlag ”Tokyo Gore Police” (indeholder blandt andet nogle af de samme skuespillere og folk bag) havde netop det problem, at for stor fokus på en for snæver og ligegyldig historie på mange måder fremmedgører sit publikum. ”RoboGeisha” lægger ud med en fjollet actionscene, og kun med få pusterum undervejs, fortsætter den nogenlunde på samme måde. Det eneste der konstant stiger igennem filmen er faktisk kreativitetsniveauet. Skuespillet er helt i bund og instruktion, klipning og lignende ligner på mange måder en Troma-produktion, men har man hag til fjollet splat, og er man bekendt med den japanske af slagsen, så holder ”RoboGeisha” i den grad hvad den lover. Der er masser af robotgeishaer, afhuggede lemmer og fontæner af blod, og kombineret med den velkendte slapstick-humor man ofte ser i lignende produktioner, så befinder man sig hurtigt i et meget velkendt land. Dette er faktisk det største problem ”RoboGeisha” har. Man støder nemlig på ingen direkte overraskelser undervejs, for selvom slutningen går fuldstændig overbord, så var det hele egentligt forventet. Dette er dog småting i forhold til den omgang latter filmen fremtvinger hos en, og tilsidesætter man blot alt logisk tænkning og lader sig underholde, så er filmens 102 minutter overstået voldsomt hurtigt.
”RoboGeisha” befinder sig i en forholdsvist hadet genre, især hvad angår anmeldere og selvhøjtidelige filmnørder. Den snakker til laveste fællesnævner, og forsøger ikke på noget decideret nyt. Netop derfor må den ”nøjes” med en blot god karakter hos undertegnede, der gerne så en smule mere nytænkning i genren, og en smule mere tiltro til sit eget materiale. Den er bestemt bedre end skuffelsen ”Tokyo Gore Police”, men både ”Machine Girl” samt ”Vampire Girl Vs. Frankenstein Girl” er stadig længder foran, men derfor får den nu stadig en anbefaling med på vejen. Hvis man ikke er i humør til en tung film, og vil have lidt let underholdning, kan jeg ikke forstå at hverken ”RoboGeisha” eller genren generelt skal have den skældud, som den nu får. Hverken filmen eller genren tager sit materiale dybt seriøst, så hvorfor skulle publikum?
Ekstramateriale – 4/6
Selvom det næppe bugner med ekstramateriale, er der en lille kortfilm med på udgivelsen. Denne skal ses efter filmen, og er blot en lille bihistorie til selve filmen. Personligt finder jeg den endnu bedre end selve filmen, selvom den på mange måder indeholder præcis de samme positive og negative sider som filmen gør, men den føles alligevel endnu mere frisk. Derudover er der trailer, slideshow og trailershow med på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Another World Entertainment.
