Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Afghanistan, the place to be?!?! Ikke hvis du spørger Bill Murray i rollen som Richie Lanz, en falleret manager for semi-kendte musikere. Nødtvunget ud i at præstere bare en lille smule, så drager han til Afghanistan for at præsentere en kunstner for en gruppe udstationerede soldater. Ronnie (Zooey Deschanel – 500 Days Of Summer, Yes Man, The Happening), som kunstneren hedder, holder dog ikke længe i de krigshærgede omgivelser og ender med at stikke af med Richies penge og pas. Hun eskorteres ud af landet af den skydegale alt-mulig-mand Bombay Brian (Bruce Willis – Die Hard, Sin City, Den Sjette Sans, Armageddon), som dog har fået lovning på flere penge for denne opgave. Derfor henvender han sig til Richie, som imidlertid har fået skabt kontakt til den yndige glædespige Merci (Kate Hudson – The Skeleton Key, Almost Famous, Bridewars), som har fingeren på pulsen i området. Sammen kommer de til at udgøre en makaber treenighed, hvilket kulminerer da Richie ved et tilfælde falder over en lokal stammekrigers datter (Leem Lubany – primært kendt fra den Oscar-nominerede Omar). Hun kan synge som ingen anden, og har en stor interesse for musik. Richie øjner muligheden for at ramme toppen igen og får hende med ombord i tv-showet Afghan Star – en slags national pendent til X-Factor. Problemet er bare at hendes stammetilhørsforhold er så religiøst forankret at kvinder ikke har ret til at stille op på tv og synge – og det bliver da slet ikke bedre af at Richie prakker hende en engelsksproget sang på ærmet. Pigens far sværger hævn, og pludselig er Richie og hans nye venner jaget vild!
Rock The Kasbah er meget løst baseret på virkelige hændelser. Man kender til historien om den amerikanske manager der udfordrer det arabiske miljø og får succes med en kunstner på afghansk tv. Dog er der intet der taler for at det er foregået sådan som det er skildret her. Filmen har rigtig svært ved at finde ud af om den vil være et drama om at mønsterbryde og kæmpe for sin sag – eller om den vil være en lettere plat humoristisk munterhed. Man kan tilmed spørge sig om Rock The Kasbah handler om selve pigen og hendes utrolige historie, eller om den handler om den koleriske manager som tosser rundt og prøver at redde stumperne af hans egen karriere. Jeg fristes til at sætte mine penge på sidstnævnte mulighed. Jeg forestiller mig nemlig slet ikke at det er en tilfældighed at man har spurgt netop Bill Murray. Han er en lun fyr og har en evne til at stjæle scenen uanset om det er en større eller mindre rolle han tilbydes. Det er meget svært ikke at holde af ham, for han har bidraget med adskillige fremragende film. Ikke mindst i de to ”rigtige” Ghostbusters-film og i den grad også som den mavesure tv-vejrmand der gennemlever den samme dag igen og igen i En Ny Dag Truer. Siden indledte han et fabelagtig samarbejde med Wes Anderson, hvilket minder om et makkerskab a la Burton/Depp. The Royal Tenenbaums, Life Aquatic, Moonrise Kingdom m.fl. Han mestrer også de mere alvorlige film og har leveret aldeles fremragende præstationer i Lost In Transloation, Broken Flowers og St. Vincent. Sådan kunne man blive ved…
Der er skrevet en hel del sjove replikker, sætninger og skæve udbrud til Murray, og han får lov til at skeje helt ud med en ekstra lang manke bagtil og et forholdsvis stort ego. Bruce Willis, Zooey Deschanel og Kate Hudson kigger sådan fra tid til anden forbi, lige som det er tilfældet med den skøre duo bestående af Danny McBride (Eastbound & Down) og Scott Caan (Ocean’s Eleven) som to plattenslagere. Hele herligheden leveres af Barry Levinson (instruktør på bl.a. Rain Man, Kuglen, Good Morning Vietnam og Sleepers). Fra min stol ser det ud som om at Levinson har gabt over for meget. Det er ikke alle detaljer og scener som virker relevante og gennemtænkte. Der skal åbenbart fortælles for meget på alt for kort tid, og vi lærer ikke nok omkring de omstændigheder der ellers burde være det centrale. Der er eksempelvis levnet meget lidt tid til at fortælle om hvordan stammepigen får adgang til tv-programmet, hvilket i den grad kan undre. Til gengæld er der brugt masser af tid på at berette om forholdet mellem Richie og Ronnie – hvilket faktisk også er noget af det allermest vellykkede i Rock The Kasbah. Sagen er bare den, at det måske kunne have været helt udeladt, for det er blot fortællingen om hvordan Richie ender i Afghanistan. Det havde givet lige så meget mening, hvis filmen var startet i Afghanistan og udviklet sig derfra. Nevertheless, så har Rock The Kasbah sine momenter og har da også sin usædvanlige historie at trække på, men noget unikum af et værk er den altså ikke…
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
