Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
’Rom – åben by’ er en af filmhistoriens store klassikere. Det italienske mesterværk fra 1945, betegnes ofte som neo-realismens gennembrudsfilm. En filmbevægelse der startede i Italien ved krigens afslutning. Karakteristisk set handler neo-realismen om det arbejende folk med et venstreorienteret budskab centralt i handlingen. Filmene skulle filmes on-location med skuespillere, der ikke var professionelle, og manuskriptet skulle bryde med de dramaturgiske regler om et handlingspræget forløb. Paradoksalt nok bryder ’Rom – åben by’ med disse regler, og har derfor været genstand for megen debat blandt filmhistorikere, om hvorvidt filmen egentlig burde betegnes som neo-realisme. Mange af scenerne er filmet i studier, og de bærende roller spilles af professionelle skuespillere. Men usanset om filmen bryder med reglerne eller ej, er den her 67 år senere, stadig en af de bedste og mest realistiske krigsfilm der findes.
I 1943 flygtede Mussolini til det nordlige Italien, hvorefter de tyske tropper besatte Rom i 9 måneder og erklærede byen for åben. Filmen følger en gruppe antifascister, der kæmper imod den tyske besættelsesmagt. Kommunistlederen Giorgio er på flugt fra nazisterne og skjuler sig i et kloster, hvor præsten Don Pietro hjælper ham. Den antifascistiske præst indvilger i at vie parret Francesco og Pina, der ellers officielt skal vies af en fascistisk officer. Pinas søsters veninde Marina, er blevet afhængig af narko, og hjælper derfor tyskerne med at stikke modstandsbevægelse for at holde sit misbrug kørende.
Det får store konsekvenser for alle i filmen. I en gribende scene hvor nazisterne anholder Francesco, løber den gravide Pina desperat efter lastvognen, han bliver kørt væk i, og tyskerne skyder hende ned på åben gade foran hendes søn Marcello. Der er intet håb for modstandsfolkene i ’Rom – åben by’, skæbnen er modbydelig for dem alle. Filmen er fuld af tragiske scener, der i 1945 må have været en hård kost for mange biografgængere. Don Pietro spilles af Aldo Fabrizi, der dengang var en kendt komiker. Fabrizi spiller forbløffende godt i rollen som præsten, der er en både komisk og alvorlig karakter, og som fungerer som faderskikkelse for børnene, han underviser i den katolske skole.
Netop børn er et vigtigt element i neo-realismen, det er dem der holder nøglen til at rette op på den verden, som fascismen og kapitalismen har fordærvet. Og for Rossellini går antifascismen og kristendommen hånd i hånd i filmen. Til sidst får vi nærmest en allegoriske sammenligning mellem Jesus og Giorgio.
’Rom – åben by’ var den første i Rossellinis trilogi om kampen mod fascismen, ’Paisa’ og ’Germania anno Zero’ som fuldendte trilogien opnåede dog aldrig samme succes som denne klassiker. Manuskriptet blev skrevet af Federico Fellini, der kun var 24 år på tidspunktet, og som varslede at et helt nyt stort filmgeni var på vej frem i verden. Manuskriptet indbragte Fellini hans første oscarnominering ud af de imponerende 12 nomineringer han opnåede i sin karriere. Interesserer man sig for filmhistorien kommer man ikke uden om ’Rom – åben by’, der er Rossellinis absolutte hovedværk.
Der er intet ekstra materiale med
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment
