Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Englænderne synes han er noget af det sjoveste de har – og ja, vi danskere er da efterhånden også blevet præsenteret for Simon Pegg op til flere gange. Hvis du er en af dem som hylder Shaun Of The Dead (parodi-filmen på Dawn Of The Dead), så har du ikke kunnet undgå at lægge mærke til Pegg, der spiller den altoverskyggende hovedrolle i det som flere og flere stadfæster som en kult-film. Måske du har set komedien Hot Fuzz som ramte video-hylderne her i år, hvor Pegg giver den som politibetjent. Nu er Pegg tilbage i en ny vanvittig komedie, som er instrueret af David Schwimmer (ja, det er han det lange krapyl fra ”Venner”).
I ”Run Fat Boy Run” spiller Simon Pegg rollen som Dennis Doyle, en mand uden ansvarsfølelse overhovedet. På hans bryllupsdag med sin nydelige kone Libby (Thandie Newton – The Pursuit Of Happyness, Norbit), stikker Dennis af da han slet ikke kan rumme tankerne om at blive ”frihedsberøvet”. Hvad endnu værre er at hans kone er med rogn, så Libby er naturligvis alt andet end glad. I de efterfølgende 5 år nærer Dennis dog stadig følelser for Libby, de ses sporadisk når Dennis skal bruge far-søn-tid med Jake (resultatet af Libbys graviditet). Dennis forsøger at lave kvalitetstid, men i sin iver på at gøre alting godt, ender det ofte kikset. En dag erfarer Dennis dog at hans ego, måske nok har fyldt lige rigeligt. Libby har nemlig mødt Whit (Hank Azaria – ham der lægger stemme til The Simpsons), en charmerende type som kan alt, ved alt og ikke mindst er i stand til at fuldføre maratonløb. Dennis bliver gudeligt jaloux, og søger råd hos sin dovne ven Gordon (Dylan Moran) og inderen Mr. Goshdashtidar (Harish Patel), som ejer lejlighedskomplekset hvor Dennis bor. Whit skal overgås, og det klares bedst ved at besejre Whit på hjemmebane, nemlig på maratondistancen. Dog har Dennis ikke ligefrem kroppen der er skabt til løb, men efter en klassisk montage med træning på må og få, så ender Dennis naturligvis til det ultimative showdown på den klassiske 42 komma et eller andet kilometer.
Historien lyder måske såre simpel, og det er den for så vidt også. Vi har set det før i diverse afskygninger, men næppe med så originale sjove indslag som der trods alt er blevet plads til. Alene Dennis’ udtryk i øjnene når han er i nærheden af Whit er nok til at man må trække på smilebåndet. Krydret med små pudsige optrin, gør at ”Run Fat Boy Run” er værd at se som uforpligtende underholdning. Den dovne ven Gordon er også lidt af en genistreg, ganske som den kvabsede inder med det uudtalelige navn er det. Dog kan man anklage filmen, men efterhånden også genren, for en konstant svælgen i feel-good-tendenser i sin kerne. Det er som om at David Schwimmers amerikanske rødder skinner igennem og fjerner den sorte engelske humor fra Peggs komplette udfoldelsesmuligheder. Men okay, nu er Schwimmer jo også vant til at få replikkerne serveret og blot skal agere selv indtil at den er i kassen. Og det kom der så en vandet tv-serie ud af, som alle åbenbart elsker. Britiske komedier lever ofte sit eget liv via den kulsorte satire, men den fatter staterne sjældent – men de er også mest trygge ved at se film de kan gennemskue. Derfor kunne der sagtens have været en sjat krudt mere i ”Run Fat Boy Run”. Jeg har næsten lyst til at skrive at Pegg er fejlcastet – godt nok søger han humorens rødder og trækker sine allierede med op i niveau, men aldrig aldrig må man da sætte ham under Schwimmers behandling. Det er jo som at smide en dyne over en blind. Vedkommende finder aldrig ud igen…
På skiven er der en god blanding af ekstra materiale. Specielt fraklip og slettede scener udmærker sig for en gangs skyld.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
