Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Steve Buscemi har alle dage set løjerlig ud. Første-elsker bliver han nok aldrig, men han har alligevel en fantastisk evne til at gøre sig bemærket i alle film han medvirker i. Om det så er små roller i Con Air, Armageddon, Pulp Fiction, The Messenger eller Reservoir Dogs, så skal han nok få gjort noget så eftertrykkeligt opmærksom på at han er ombord. De lengendariske Coen-brødre har ham også med som fast bestanddel i stort set alt hvad de foretager sig. Hvem husker ikke bowlingspilleren Donnie i The Big Lebowski, eller som bad guy i Fargo (ham der ender i grenknuseren)?
Det er dog sjældent at han ligefrem headliner en film, men i Saint John Of Las Vegas byder chancen sig. Han spiller storspilleren John, der simpelthen ikke kan lade skrabelodder være. Jagten på den store gevinst dominerer, men John må bittert sande at den slags spil ikke har til formål at gøre alle rige. I hvert fald slet ikke ham! I mangler på penge, henvender han sig hos sin chef (Peter Dinklage – Narnia: Prince Caspian, The Station Agent) for at score en lønforhøjelse. Men chefen tilbyder i stedet for at John skal hjælpe med til at opklare en bilsvindelsag, sammen med firmaets topagent Virgil (Romany Malco – Blades Of Glory, The Love Guru). Turen går til Las Vegas, men på vej mod målet er der en række uforudsete forhindringer undervejs. John og Virgil støder på en skydegal naturist (Tim Blake Nelson – O Brother, Where Art Thou?, Syriana, Minority Report), en skovbetjent (Jesse Garcia – ER, CSI: Miami), en stripper i kørestol (Emmanuelle Chriqui – In The Mix, Zohan), en levende fakkel (John Cho – Star Trek, Ugly Betty) og selveste Danny Trejo (Desperado, From Dusk Till Dawn, Predators) i en meget meget lille bi-rolle, men dog så han har tid nok til at buldre sin tunge røst afsted og gøre opmærksom på at han er en fanden karl, som sædvanligt...
Svindelsagen viser sig at være mere tvetydig end John havde forudset. Og til sidst må John hanke op i sig selv, for at stå ved det som trods alt er sandheden. Noget som kan være svært at se for en ludoman, som er trænet i at tro at lykken er lige om hjørnet.
Det mærkelige ved filmen er at den sådan set bare går i gang. Ikke noget med at introducere handling, personer eller noget. Bare derudaf, men med en spilletid på 1 timer og 21 minutter (hvor de sidste 8 er rulletekster) er der heller ingen tid at spilde. Desværre er det slet ikke nok til at filmen når at vælge side. Er ”jeg” en road-movie, en sammensmeltningskomedie, en udviklingshistorie, et fata morgana? Spørgsmålet svæver uheldigvis stadig i luften efter at filmen tager sin afslutning. Og det er jo et tegn på at benarbejdet ikke er gjort godt nok. Saint John Of Las Vegas bliver en mærkelig størrelse, som er luftig og udefinerbar. Men er den så spændende eller humoristisk eller lærerig? Næ, hverken eller... Sjovest er det at støde ind i de ovennævnte skæve og groft karikerede typer, men deres anvendelse er alt for udviskede til at det samlet batter noget.
Hue Rhodes har ikke ramt et niveau som gør at filmen kommer ud af busken, og så må man jo hjælpe lidt ved at klistre et velklingende navn på coveret som medproducent Spike Lee. Men nogen joint bliver det aldrig og de (ikke engang) 5 kvarter bliver på ingen måde noget at skrive hjem om.
Udgivelsen indeholder ikke noget ekstra materiale, udover en stak trailers for andre film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
