Indledningsvist introduceres vi for teenageren Ralph (Adam Butcher), der går på en katolsk privatskole. Han viser sig at være en knægt, der stikker næsen frem. Han ryger cigaretter, selvom det ikke er imod skolens reglement. Han får sin bedste ven, Chester (Michael Kanev), til at skrive falske breve for ham. Han narres til at skrifte til ældre elever, så han bliver til grin for hele skolen. Han er heller ikke bleg for at komplimentere skolens sekretær, der er en ældre dame. Alt sammen er med til at gøre, at han er ved at blive smidt ud af skolen.
Ralph bor alene, idet faderen er død, og moderen (Shauna MacDonald) ligger dødssyg på hospitalet, hvor Ralph besøger hende efter skoletid. Moderen tror dog, at han bor hos Chester. Og Ralph har bildt rektor (Gordon Pinsent) ind, at han bor hos sine bedsteforældre. Ralph har det med at omgås sandheden, så når han svarer rektor, at han vil drive sit skoleophold til noget stort, virker det som ren fantasi.
Som alle andre drenge i den alder, slås Ralph med pubertære ’problemer’ og da hans begejstring for det andet køn opdages, beslutter rektor at straffe ham. Straffen bliver at løbe med på skolens løbehold. Herved skulle Ralph slippe af med noget af den indestængte energi.
Moderens tilstand forværres, og hun går i koma, og Ralph hører, at hun kun kan reddes af et mirakel. Herefter er det Ralph’s mission at skabe et mirakel. Valget falder på løb, som han viser kvaliteter indenfor. Han sætter sig for at vinde Boston maratonløbet.
Historien er charmerende, og miljøet/set uppet er lidt pudsigt/anderledes. Det er ikke oplaget, at en film om drenge med pubertetsproblemer foregår på en katolsk privatskole, men det er med til at give filmen en skæv vinkel. Og det danner grundlag for filmens komik. Til tider overdrives komikken i forhold til min smag, men det vil altid være en hårfin grænse. For eksempel finder jeg det ikke morsomt, at filmen er inddelt i afsnit, som hver især indledes med en bibelagtig overskrift. Tanken om at vinde Boston maratonløbet kommer udefra (eller oppefra), da Ralph slår hovedet. Personificeringen af tanken er iklædt julemandskostume, og igen overskrides komikkens hårfine grænse ift. mit temperament.
Adam Butcher spiller overbevisende, og han ligner nabodrengen, men han har nogle skæve træk, der gør ham morsom og interessant. Hans ambition er urealistisk, men hans naivitet og drengede gå-på-mod gør ambitionen nærværende og spiselig. Filmen hænger næsten udelukkende på Adam Butcher, og han er stort set med i hvert take.
Saint Ralph er bestemt et køb værdigt, hvis man kan forlige sig med naiviteten i et ungdommeligt sind og en anelse forudsigelighed/genkendelighed i forholdet mellem udsat elev og rektor. En film uden store armbevægelser, men med noget på hjertet.
Ekstramateriale:
- Kommentarspor
- Trailershow
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.