Skriv en kommentar
Den sydkoreanske instruktør Kim Ki-Duk, der allerede har gjort sig mere end bemærket med bl.a. ”The Isle” (2000), ”Bad Guy” (2001), ”Spring, Summer, Autumn, Winter... and Spring” (2003) og ”Empty Houses” (2004) er ikke alene en alsidig instruktør der går fra genre til genre, men en meget personlig instruktør for hvem genrebetegnelserne i virkeligheden er ligegyldige – Kim Ki-Duk er mao. en rigtig auteur.
To teenagepiger, Jae-Young (Yeo-reum Han) og Yeo-Jin (Ji-min Kwak), har besluttet sig for at drage fra Seoul til Europa. For at få råd til rejsen prostituerer den ene sig, imens den anden holder vagt og regnskab, og skriver op hvem der køber de seksuelle ydelser. Jae-Young ser sig selv som en barmhjertig samaritan, som titlen siger det, imens Yeo-Jin synes prostitutionen er ækel.
Da Jae-Young omkommer på et job – er det selvmord? – overtager Yeo-Jin metieren. Hun opsøger de samme kunder, går i seng med dem og betaler dem efterfølgende deres penge tilbage. Hun ser det som en måde at rense veninden på; det gjorte skal gøres ugjort. Hendes far, Yeong-ki (Eol Lee) der er detektiv i politiet, opdager imidlertid, hvad hun gør og tager så fatalt affære.
Hvor instruktøren i tidligere film har dyrket de skønne billeder, slår han her over i blot registreren af det, der sker. Kameraføringen er rolig, men der er ikke langt til en dogmeagtig, glansløs stilisering af fortællingen – eller måske mere nøjagtigt, en revitalisering af 60-ernes europæiske nybølge som hos Francois Truffaut.
Instruktøren Kim Ki-Duk er ikke den der forklarer, men viser. Og på den måde åbnes der om end ikke frit så dog op for tilskuerens rum. Én ting står mere og mere klart; prostitutionen er ikke blot et overgreb på de to teenagepiger, men et overgreb på det kvindelige overhovedet. Faderens, politimandens, patriarkens religiøse (katolske) fabler om hellige kvinder og mirakler, som han gerne underholder sin datter med, står i skærende kontrast til venindernes erfaringer og ikke mindst til hans egen gøren og laden, da han opdager prostitutionen.
Kim Ki-Duks sans for, hvordan det naive prostitueres i en verden præget af ikke mindst mændenes store destruktive ensomhed er eminent – længslen efter ømhed prostitueres. Og pigernes frihedsdrøm om at rejse væk til Europa udtrykkes gennem hurtige, selvdestruktive beslutninger via PC og mobiltelefon med kamera - og til akkompagnemement af discmandens søvndyssende musik, som faderen gerne giver sin datter på, når hun skal vågne! For ingen er vågne her! Man venter forgæves på en moden kvindes, en moders indflydelse – en rollemodel at bruge. Men allerede tidligt har vi fået at vide, at Yeo-Jins moder er død. Så da faderen til sidst tager sin datter med ud i den pragtfulde koreanske natur for at besøge moderens gravsted, er man voldsomt i tvivl om der endelig kommer en forløsning eller om tragikken fuldbyrdes.
Først er det den prostituerede Jae-Young der er hovedperson, siden er det veninden Yeo-Jin, og endelig er det hendes fader, politimanden , der står i centrum. Umærkeligt flyttes perspektivet fra pigernes naive prostituering og over til faderens valg mellem at reagere ømt eller destruktivt overfor den destruktion, han selv som politimand, som levevej bekæmper hver dag. Valget er ikke alene filmens slutscene men også instruktørens stilfærdige men voldsomme anklage á i dag - og håb (?) for fremtiden.
Man mærker den koreanske touch i den ensomhed og den skyld og skam mændene, kunderne mere eller mindre overfladisk viser, når de afsløres og bøjer hovedet. Men nok så bemærkelsesværdigt er det, at vi her har en film der kan noget som europæisk, ikke mindst dansk film har svært ved at nærme sig umiddelbart, nemlig konfrontationen med prostitutionen af det kvindelige i moderne dagligliv.
DVD-en har desværre intet ekstramateriale – men til gengæld en stor film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
PAN Vision.
