Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Shinichiro Watanabe, der stod bag den stilskabende og uhyre succesfulde Cowboy Bebop-serie, fortsætter så at sige i lige linje med Samurai Champloo. Science-fiction cowboys og bebop-jazz er skiftet ud med hippe, moderne samuraier og instrumental hip-hop mod en baggrund i midten af 1800-tallets Japan. Det er præcis så modsætningsfyldt og ulogisk som det lyder, men på en eller anden måde fungerer det alligevel. Man lader sig opsluge af seriens finurlige og detaljerede univers og pludselig virker det ikke unaturligt at de klassiske samuraier pludselig bærer solbriller eller shorts; at deres kimonoer er pyntet med farvestrålende flammer eller noget der minder mere end lidt om Adidas-striber.
Her i anden delens fire afsnit er tempoet sat en smule ned i forhold til seriens første fire dele. Udgangspunktet er det samme: De to dygtige samuraier Jin og Mugen er fortsat på rundrejse i fortidens Japan, hvor de hjælper den unge pige Fuu i hendes mystiske jagt på samuraien der dufter af solsikker. De modsætningsfyldte herrer har droppet ideen om at få afgjort hvem der er den bedste sværd-kæmper, så vi får ikke nogle af de morsomme, spontane dueller fra de første afsnit. Til gengæld er dynamikken imellem de tre figurer intakt, så der er stadig masser at komme efter. Særligt den blå-øjede, men viljestærke Fuu træder lidt mere i karakter end tidligere, ikke mindst i diskens første tre, lidt mere afdæmpede afsnit. Den dybsindige Jin og hovedløse Mugen kommer dog også til fadet i seriens imponerende kampscener og de bliver stadig mere fantasifulde her i anden afdeling, specielt det hæsblæsende fjerde og sidste afsnit.
Bipersonerne er stadig en af seriens absolutte forcer. I denne del møder vi både giftige kvinder, tåbelige yakuza, en forvirret, madglad hollænder og den følsomme maler. Over dem alle rangerer dog den umådeligt morsomme Nagamitsu, som vore helte møder i afsnit otte. Den kiksede lykkeridder der prøver at opbygge et harem sideløbende med et rygte, møder op i lilla kimono med flammer op ad siderne og konsekvent har en beatboxende medløber tilstede når han taler. Nagamitsu er essensen af det Watanabe forsøger at ramme med sin serie – en lidt fjollet karakter med rødderne fæstet i en måske misforstået opfattelse af samuraiens kodeks og en ret kikset, jazzet hip-hop attitude. Karakteren alene gør det tempofyldte ottende afsnit til diskens absolutte højdepunkt.
Alt i alt er Samurai Champloo vol. 2 en lidt mindre fængende oplevelse end seriens første disk, men de mere afdæmpede passager klæder alligevel helheden. Serien er flot lavet og i sær de mange kampscener er virkelig flot udført. Fans af serier som Cowboy Bebop kan sagtens nyde det her, og folk der ikke normalt gør sig i anime-serier kan også sagtens starte med denne lette omgang. Spændingen er bevaret og efter denne omgang glæder man sig gevaldigt til at se hvad der bliver det næste.
DVDen indeholder intet bonusmateriale, men det originale, Japanske lydspor er heldigvis bevaret og tilgængeligt ligesom den udmærkede engelske oversættelse. Lyd og billede er generelt helt i top og udgivelsen er oven i købet i anamorfisk widescreen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.
