Skriv en kommentar
Den nye danske film Sauna har allerede været vist på en række internationale filmfestivaler som en modig og nytænkende queer-fortælling, der tør tage kroppen og begæret alvorligt. Forventningerne til den danske premiere har derfor været høje, særligt fordi filmen bygger på bogen af samme navn.
Johan (Magnus Juhl Andersen) er en helt almindelig ung mand, der holder alle døre åbne, når det gælder både kærlighed og sex. Han har fået job som receptionist i Adonis – Københavns eneste bøssesauna – hvor han ikke blot arbejder, men også får sine egne personlige erfaringer og oplevelser med saunaens øvrige gæster. For Johan er byen et grænseløst paradis fyldt med barer, fester og one-night stands, men det er først, da han møder den transkønnede William (Nina Rask), at han oplever kærlighed på nært hold. Deres spirende forelskelse bliver dog sat på prøve i mødet med samfundets forestillinger om køn, kærlighed og identitet.
Uden for saunaen følger filmen to unge mennesker, der kæmper med hver deres identitetskriser. Selvom begge identificerer sig som queer, betyder det ikke, at de nødvendigvis står på samme sted. Deres forskelligheder, vaner og frustrationer skaber både konflikt og længsel – og en fælles kamp for kærligheden, selv når den til tider skildres en smule endimensionelt.
Skuespillet er dog svært at sætte en finger på. Det fremstår autentisk, nærværende og næsten dokumentarisk i sin tone. De medvirkende leverer underspillede præstationer, der skaber en ægthed, som løfter filmens mere stille sekvenser.
Selvom seksualitet i Danmark er relativt normaliseret sammenlignet med mange andre lande, er det stadig modigt at skabe en film som Sauna, der går så kompromisløst til værks. Problemet er, at filmen til tider bliver mere optaget af det omgivende miljø end af de mennesker, der bebor det. Identitet fylder – som det skal – men personlighed og dybde træder for ofte i baggrunden.
Filmen føles mere som et stemningsbillede end en egentlig fortælling. De mange eksplicitte sexscener fylder meget, men tilfører ikke den følelsesmæssige resonans, der kunne have givet karaktererne liv og kompleksitet. At være homoseksuel eller transkønnet er uden tvivl en vigtig del af ens identitet – men man er stadig først og fremmest et menneske med historie, konflikt og udvikling. Her føles karaktererne desværre for flade, og filmen kommer aldrig helt ind under huden.
"Sauna" er en vigtig film med store ambitioner, men mangler personlighed og følelsesmæssig dybde. Den sætter gang i samtaler, den udfordrer vanetænkning, og den repræsenterer noget, vi har brug for i dansk film. Der skal gives kæmpe ros til instruktøren Mathias Boe for at tage netop denne fortælling op, som er vigtig for rigtig mange i queer-miljøet, men personligt savnes den mere velfortalte historie og dybde.
