Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Til Verdens Ende
Til Verdens Ende billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Savages

11. oktober 2012 af Rune Bruun Madsen

3 stjerner Skriv en kommentar

Savages billede

Hvem er skurken i en narkokrig, hvor alle har blod på hænderne?

Med film som Platoon, JFK og Natural Born Killers på sit cv, har Oliver Stone for længst sikret sig en glorværdig plads i filmhistorien. Af samme grund er han også en instruktør, man har høje forventninger til. Forventninger, der desværre ikke er blevet indfriet i et stykke tid.

Med en anmelderrost roman som forlæg og en imponerende rollebesætning, der blandt andet tæller Salma Hayek, Benicio del Toro, John Travolta og Taylor Kitsch, er det svært ikke også at skrue forventningerne i vejret til Savages.

Filmen centrerer sig om det unge trekløver Ophelia (Blake Lively), Chon (Taylor Kitsch) og Ben (Aaron Johnson), der lever et bekymringsfrit liv i en eksklusiv strandvilla på den californiske kyst. Chon er muskuløs og kontant, en kampklar alfa-han med en lang række ar på sjælen efter sine udstationeringer i Irak og Afghanistan. Ben er en idealistisk botaniker, der rejser kloden tynd for at hjælpe med humanitære projekter. Med de opium-frø, Chon har haft med i bagagen fra Afghanistan, og Bens professionelle grønne fingre, har de skabt den ultimative pot-plante – og en lukrativ indtjeningskilde.

Den smukke Ophelia (kaldet O) har i kombinationen af macho-manden Chon og den følsomme buddhist Ben fundet den perfekte elsker. ”Chon is cold metal, Ben is warm wood”, som hun erklærer. Hun er drengenes fælles kæreste – og deres ultimativt ømme midtpunkt. Denne gnidningsfri ménage à trois er beundringsværdig, men desværre ikke særlig troværdigt skildret. Hvorfor de tre elsker hinanden så højt og universelt, får man aldrig nogen forklaring på.

De lever en idyllisk tilværelse på lånt tid. For et mexicansk narko-kartel har fået nys om kvalitets-urterne fra solskinsstaten, og de kræver en betydelig bid af hash-kagen. Kartellets altdominerende bagkvinde, Elena (Salma Hayek), iscenesætter en kidnapning af O, som Lado (Benicio del Toro) og hans slæng fører ud i livet.

Kidnapningen kickstarter en febrilsk kamp mellem narko-kartellet og de to drenge. En kamp der tvinger alle involverede til at tage yderst ufine metoder i brug. Ind fra sidelinjen kommer desuden en korrupt FBI-agent (John Travolta) med et ben solidt plantet i begge lejre.

Som titlen antyder (Savages betyder ”de vilde”), rejser filmen det overordnede spørgsmål, hvem der egentlig er de onde og vilde i et infiltreret og beskidt narkomiljø, hvor alle i et eller andet omfang har blod på hænderne.

Desværre udvikler filmen sig til en rodet og lidt lang forestilling plettet af utroværdige præstationer. Især Blake Lively og Taylor Kitschs karakterer fremstår endimensionelle. Derimod er både Benicio del Toro og John Travolta beundringsværdige som henholdsvis skruppelløs håndlanger og FBI-agent med skeletter i skabet.

På billedsiden anvender Stone skæve vinkler, sort-hvid-billeder og kreative farvefiltre for at dramatisere og karikere fortællingen, men hvor disse remedier virkede effektivt i eksempelvis Natural Born Killers, fremstår de her lettere påtaget. At handlingen imod slutningen pludselig rewindes, og vi præsenteres for en alternativ løsningsmodel, virker desuden mere lunkent end listigt.

Derfor fremstår Savages overordnet som et prætentiøst og karikeret portræt af et narkomiljø, der skildres langt mere ærligt og opfindsomt i Steven Soderberghs Traffic og Nick Cassavetes’ Alpha Dog. Oliver Stones længe ventede comeback må vi vente lidt på endnu.

Titel: Savages
Original Titel: Savages
Premieredato: 11. oktober 2012
Instruktør: Oliver Stone
Skuespillere: Aaron Taylor-Johnson, Taylor Kitsch, Blake Lively, John Travolta, Salma Hayek, Trevor Donovan, Benicio Del Toro
Spilletid: 133 min.
Selskab: Ixtlan, Relativity Media, UIP, 2012
Genre: Drama , Krimi , Thriller
Link: http://www.uip.dk/uipweb/website/OmFilmen.php?id=499








banner
Overskrift Højre Block
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux
AFTERWAR
Megalopolis
Lee
Føreren og forfø...
Blod og vand
Speak No Evil
Vogter
BLOD OG VAND



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...