Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hammer Horror! Synonymt med camp, kitsch, blod og flæser!
I 60'erne og 70'erne var de hovedeksportører af eurohorror og Draculafilmende er nok det, de er allermest kendt for og Scars of Dracula er den 4. i rækken, hvor Christoher Lee endnu engang har trukket i kappe og flæser!
Filmen starter med en noget uddateret og kikset genoplivning, hvor Dracula bliver vækket til live af en flagermus, som hælder blod på hans lig (!).
Derefter ser vi en mand komme bærende på Grevens seneste offer, ned til en by i nærheden af Draculas slot.
Landsbyboerne bliver rasende og, efter at have sendt byens kvinder i sikkerhed i kirken, angriber de slottet, komplet med høtyve, fakler og krudttønder. Da Draculas butler, Klove, bliver snydt til at åbne porten, forsøger landsbyboerne at brænde slottet ned og går derefter tilbage til landsbyen.
Desværre viser det sig, at byens kvinder ikke var i sikkerhed og mændende finder deres mutilerede lig i kirken. Noget tyder på at Dracual undslap!
Vi springer til en anden by, hvor pigen Sarah holder fødselsdag, hvor vi også stifter bekendskab med Simon Carlson, der er forelsket i Sarah.
Simons bror, Paul, der er lidt af en charlatan og charmør, kommer for sent til fødselsdagen, fordi han ligger med byens borgmesters datter og da dette bliver opdaget, flygter han efter et kort besøg hos Sarahs fest. Her viser han Sarah sin gave, et billede af Sarah i en smuk ramme. Et billede, der viser sig at være vigtig senere hen.
Hans flugt fører ham til førnævnte landsby, hvor ingen vil give ham husly.
Paul søger tilflugt på det gamle slot. En ung kvinde, Tanya, viser ham ind og han møder Dracula og dennes tjener, Klove. Han bliver tilbudt husly og i nattens mulm og mørke får han besøg af Tanya, der viser sig at være vampyr. Men inden hverken hun eller Paul kan gøre noget, kommer Dracula og slår brutalt og blodigt kvinden ihjel. Paul forsøger at flygte, men ender i Greven gravkammer.
Klove bliver sendt op for at rydde Tanyas lig af vejen og finder der, det billede som Paul skulle have givet Sarah og forelsker sig i hende.
Simon og Sarah søger efter Paul i den gamle landsby, men bliver igen mødt af modstand fra landsbyboerne.
De bliver ledt til slottet, hvor Dracula forsøger at forføre Sarah og holde Simon hen, men Klove, der genkender Sarah fra Pauls billede hjælper dem på flugt.
Men imod al logik vender de begge tilbage til slottet, hvor det endelige opgør mod greven finder sted. For en gangs skyld er det ikke en solopgang eller en træpæl, der gør det af med Dracula, men derimod en jernstang og et lynnedslag!
For mange år siden, før Christopher Lee blev kendt som Saruman i Lord of the Rings og Grev Dooku i Star Wars-prequel trilogien, kendte de fleste ham som Dracula i de gamler horror film fra de legendariske, britisk Hammer studier.
Også i Scars of Dracula er han i topform som den kølige, blodtørstige greve.
Filmen er ganske underholdende, selvom hverken skuespil, historie og i særdeleshed effekterne, er noget at råbe hurra for. Men filmen har sin charme, ikke mindst på grund af Lee's ikoniske Dracula. Er man fan af Dracula, Hammer Horror og kitsch, går man bestemt ikke forkert her.
Med et slot, der tydligvis er en malet papmodel, flagermus, hvor snorene er tydelige og lig, som ikke ligger stille, kan man ikke andet end at syntes om den. Jeg er ikke i tvivl om at yngre seere nok vil finde den for kikset, men for genrefans er der bestemt noget at komme efter.
Den største hæmsko er skuespillet, der enkelte steder fik mig hevet ud af filmen af grin. Både Christopher Lee og Patrick Troughton (der spiller Klove) er fantastiske, særlig Troughton, der giver, hvad der nemt kunne have været en karikatur, en vis dybde.
Men både Dennis Waterman, der spiller Simon og Jenny Hanley, der spiller Sarah, er slet ikke i samme klasse. Flere gange i scenerne, hvor Sarah flygter fra Dracula og i slutscenen, hvor Simon slås med selvsamme, er det tydeligt at Lee er alen foran dem.
Billede og Lyd:
Filmen er fra 1970 og filmen er blevet restaureret og tilpasset til widescreenskærme og jeg må sige at det er et godt stykke arbejde der er blevet gjort. Billedet er skarpt, farverne (såsom blodet) står rigtig flot, selvom der vise steder er tegn på ridser i negativet, men det er ikke noget der hæmmer filmen. Det er bestemt ikke referencekvalitet, men flot er det.
Lyden, der er i 2.0 stereo er udemærket, men kan ikke måle sig med billedet. Der er ingen rigtig bund i lydbilldet og musikken bliver en smule skinger hist og her. Men stemmerne er tydelige og man kan hele tuden høre, hvad der bliver sagt.
Desværre er der ikke noget ekstramateriale, hvilket er synd, for jeg ved, at der findes udgaver med bla. et kommentarspor af Christopher Lee og filmen instruktør og det trækker lidt ned, hvis man er til den slags (og det er jeg)
Konklusionen af dette er, manglende ekstramateriale til trods, en underholdende, omend meget campet horrorfilm, med en excellent Christopher Lee.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.
