Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Scoop

29. maj 2007 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Scoop billede

En af de bedre Woody Allen-film. Den har alt

Nu har jeg aldrig været dybt betaget af Woody Allen film, om end hans navn og renommé ikke har været at fornægte i min levetid. Manden må jo være 300 år gammel! Men det er måske nok ikke for sent at blive vild med den lille bebrillede mand med det mutte udtryk. Komisk geni? Na-aah... Men mindre kan også gøre det. Han er jo lidt af en legende i egen tid, og af de Allen-film jeg har set er Scoop så afgjort en af de bedre. En underfundig krimi-gåde, hvor vi først og fremmest møder den journalist-studerende Sondra (spillet af Scarlett Johansson, Lost In Translation, A Love Song For Bobby Long, The Island, Matchpoint – som Woody er blevet pænt begejstret for). Hun er den udvalgte blandt publikum som bliver hevet på scenen af tryllekunstneren Splendini (spillet af Allen selv). Hun skal en tur i en af Splendinis trylle-boxe, hvor folk kan forsvinde i et kort øjeblik, for siden at blive tryllet frem igen. I boxen kontaktes hun af spøgelset Joe Strombel (Ian McShane – bedst kendt som Lovejoy i serien af samme navn, men også fra Sexy Beast og er på vej i både Shrek 3 og The Golden Compass). Han var selv journalist og dækkede den såkaldte “tarot-morder-sag” i sin levetid. Nu har han nye oplysninger i sagen og henvender sig derfor til Sondra via trylleboxen, i håb om at hun vil gå videre med sagen. Splendini er lamslået over at hans trylleri gav kontakt til den hinsides verden og han hjælper nu Sondra med at stykke mordgåden sammen. Alt peger på at den rige Peter Lyman (Hugh Jackman – Van Helsing, X-Men-filmene, The Fountain) er tarotkort-morderen. Hun går under-cover som Jade Spencer og med sin side har hun sin far Mr. Spencer alias Splendini. Et umage makkerpar er skabt i et forsøg på at få Sondra/Jade tættere på Lyman. I hans rige verden passer de ikke rigtig ind, hvilket giver en række sjove forviklinger og ren maskespil. Her kommer dialog, situationer og pinligheder Woody Allen til gode. Han blomstrer som aldrig før i rollen som den forvirrede gamling, der dels skal forsøge at spille sofistikeret i rollen som Mr. Spencer, men slet ikke kan undlade at trylle for sit lige så sofistikerede publikum...

Jade, som hun nu spiller, bliver draget af Lyman og omvendt. Hun smelter nærmest i hans hænder, men Lyman gemmer på en del hemmeligheder. Alt peger fortsat på ham som morderen, specielt efter fundet af en bunke tarot-kort i hans sikrede kælder. Men siden indfanges morderen, og det er ikke Lyman. Men det betyder ikke nødvendigvis at han har rent mel i posen alligevel... En sjov, romantisk og ikke mindst ganske spændende fortælling indkranset i mystik og herlige replikker.

En rigtig Woody-klassiker bliver det nok aldrig. Dertil er filmene fra 70'erne og 80'erne for mastodontiske, om end de er så afbalancerede og hverdags-agtige. Dog har Scoop alle ingredienser for at fange sit publikum anno 2007 og må siges at henvende sg til både ham som hende. Hugh Jackman spiller aldeles fremragende som den lidt snobbede men også kærlige Peter Lyman. Endelig en film uden ham som action-helt... Scarlett er som altid et “Scoop” i sig selv, og Allen har givet sig selv en rolle som kun han kan spille den. I øvrige roller ses Charles Dance (Gosford Park, The Golden Child) som avisredaktør og Kevin McNally (Gibbs fra Pirates Of The Caribbean-filmene) som filminstruktør.

Af en eller anden sær grund, er der intet ekstra materiale. Dog savner man det dybest set nok ikke, for filmen er en perle i sig selv. Filmen kan nemlig det uovertrufne i at sælge sig selv på personernes bekostning alene, og det virker. 90 minutters herligt selskab og ikke en eneste unødvendig scene. Slag i slag føres man gennem den velskrevne handling. Dejligt og befriende...

Burde i min verden nok havde fået meget mere opmærksomhed herhjemme. For det er i alle henseender en film som jeg må anbefale på det varmeste.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Scoop
Original Titel: Scoop
Premieredato: 29. maj 2007
Instruktør: Woody Allen
Skuespillere: Scarlett Johansson, Woody Allen, Hugh Jackman, Ian McShane, Charles Dance
Spilletid: 91 min.
Selskab: BBC Films, Jelly Roll Production, 2006
Genre: Krimi





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...