Skriv en kommentar
Nytårsaften var der premiere på en ny tegnefilm. Sandsynligvis lanceret som tidsfordriv til de yngste, som har svært ved at vente på skraldebang, saltstænger og Kidibul. Vi skal ned under havoverfladen. Der hvor dyrelivets hierarki er til at få øje på. Sæler spiser fisk. Hajer spiser sæler. Ergo er det med chancen for selv at ende som dagens ret, at sælerne dykker ned i det dybblå for at fylde maven.
Filmen starter dog et helt andet sted. Vi skal til 80’erne og hylde et militært team af havets dyr, som hjælper mennesker på farlige redningsmissioner. Ledt af den iltre chef hvalrossen Claggert (J. K. Simmons) står gruppen klar til at hjælpe, når faren lurer lige om hjørnet. Højt respekteret og anerkendt – lige indtil det går galt. En minerydningsopgave ender med en eksplosion, og en karriere er forlist. Det militære team splittes ad og lever nu et ensomt liv langt væk fra hinanden.
Alt dette ved sælerne Quinn og Benji intet om. Her mange år efter, så lever de på må og få som havets underkuede væsner. På jagt efter fisk og på flugt fra hajer. En dag koster det Benji livet, og Quinn fyldes med sorg, raseri og en ukuelig vilje til aldrig mere at miste en sæl i flokken. Men hvordan pokker skal sæler kunne klare sig mod hajer? Ved et tilfældighed krydser Quinn og Claggerts veje, og Quinn insisterer på at ville lære at kunne håndtere truslen fra de skarpe tænder. Claggert er blevet gammel og mavesur, og vil ikke hjælpe. Desuden kræver det også et hold. Man kan ikke træne et individ til at kunne klare alt selv. Det tager Quinn op til overvejelse og samler et sært hold af udskud, for derefter at vende tilbage til Claggert. Sidstnævnte indser, at han aldrig slipper af med Quinn og hans tosse crew, med mindre at de kan stå op for dem selv. Claggert trækker Quinn og Co. gennem et omfattende forløb og tvinges til at se sin egen fortid i øjnene undervejs.
Seal Team (eller Sælkorpset som den danske titel lyder) er en sjov pendant til de gode gamle actionfilm. Der er nok heller ikke nogen tilfældighed, at man har hyret eksempelvis Dolph Lundgren til at spille en rå delfin (dolphin). Lige så festlig er det også, at det musikalske indslag undervejs leveres af sangeren Seal (manden bag eksempelvis ”Kiss From A Rose” og ”Crazy”). Seal spiller nemlig Seal… Filmen er en klassisk udviklingshistorie om at gå fra skvat til helt, hvis man altså bare tror nok på det, og ikke lader sig slå ud af mindre tilbagefald. Animationsstilen er lidt speciel, for dels har vi en blød animation, som med vijle hakker lige som stop-motion-film. Blandingsproduktet fungerer ganske fint, og man køber præmissen. Har man så omvendt en idé om at tegnefilm, det er da sådan noget, som man også skal grine af, så er Seal Team altså ikke lårklaskende morsom. Den holder sig til historiens fokus og efterlader ikke mange gram af overflødighed. Næppe en samlet produktion, som vil blive anerkendt med priser og udmærkelser fra nær og fjern. Til gengæld en hyggelig affære, som du godt kan være bekendt at bruge halvanden time på. 4 stjerner herfra.
