Skriv en kommentar
Om det var udsigten til Netflix’ lancering af Glass Onion (Knives Out 2) lillejuleaften, der fik Disney+ til at byde ind med See How They Run som pendantkonkurrent, skal jeg lade være usagt. Faktum er dog, at hvor Glass Onion er tidens store mordmysterie, så har det næppe været en dum ting at lande en film lidt i samme boldgade. Man får nemlig næsten ikke en noget mere oplagt referenceramme for en whodunnit end gode gamle Agatha Christie. Hun skrev i sin tid teaterstykket Musefælden (The Mousetrap), som opnåede rigtig mange forestillinger, men aldrig en filmatisering. Altså på en måde før nu.
Omdrejningspunktet er netop fejringen af Musefældens forestilling nummer 100. En festlig aften, som dog nok mere vil blive husket for skænderiet mellem Leo Kopernick, som er filminstruktøren, der hyres ind af producent John Woolfe til den forestående filmudgave, og så Musefældens kvindelige hovedrolle Sheila Sim. Et skænderi, som udvikler sig til håndgemæng, da Sims mand - selveste Richard Attenborough - vil forsvare sin kone. Senere på aftenen myrdes Leo Kopernick, og Attenborough er naturligvis hurtigt mistænkt.
Inspektør Stoppard (Sam Rockwell) sættes på sagen sammen med den uerfarne betjent Stalker (Saoirse Ronan), og der går ikke længe, førend at Stoppard har samlet hele ensemblet fra det, der skulle have været en stor fejring, men nu i stedet en mordsag. Det lykkes Stoppard at få belyst, at alle omkring produktionen faktisk havde et horn i siden på Kopernick. Bl.a. førnævnte producent Woolfe, som Kopernick opdager har en affære uden om ægteskabet. Bedst som banen bliver kridtet op, så sker der endnu et mord og en førhen mistænkt kan streges fra listen. Det fører alt sammen frem til en “middag” hos Agatha Christie, hvor boet skal gøres op og sandheder frem i lyset.
Denne film er Rockwells og Ronans. Der er simpelthen født et nyt satirisk makkerpar under See How They Run. Den klassiske krimigåde får tiltrængt lungekapacitet via den humor, som filmen i det hele taget udviser, men særligt lovens duo. Stalker har ungdommens gåpåmod, skriver alt ned og har måske nok en tendens til at drage forhastede konklusioner. Stoppard er mere klassisk uddannet, men har samtidig en hang til at kigge nærmere på enhver spiritusflaske, som kommer i hans nærhed. De to komplimenterer hinanden fremragende i opklaringsarbejdet, men også som politistyrkens Gøg og Gokke.
Lad dig ikke skræmme af, at vi skriver 1953 i Londons West End. See How They Run er moderne i sit udtryk, men også tro mod datidens form og figur. Det kan godt være, at Glass Onion på den konkurrerende kanal løber med alle overskrifterne, men filmen her tildeler jeg samme karakter. De er umulige at holde op mod hinanden, men begge er 5-stjernede oplevelser. Derfor må du ikke snyde dig selv for at gætte med i denne satiriske krimi, som leger med både plot, og hvordan man giver en god oplevelse videre.
