Skriv en kommentar
Det brutale liv
Vi følger i starten, i bedste familiestil, sønnen Daniel ved et stort gymnastikstævne i Jylland for elitegymnaster i bedste Niels Bukh stil, yde det bedste de kan, og Daniel er så uheldig, at han falder forkert ned, og ødelægger sine springben. Her starten vejen til Syrien.
Han vælger at flytte med kæresten til København – væk fra forældrenes omklamring og stå på egne ben, og bliver hurtigt castet til job som fotograf i Somalia, og på humanistisk vis er Daniel tæt på det jordnære på en fodboldbane i børnehøjde, og inden længe er den engagerede og menneskelige fotograf ved grænsen til Syrien for at lave optagelser i det usynlige. Men hans kontaktperson er åbenbart et uheldigt sted, og Daniel tages til fange.
Vi følger nu Daniel, spillet utrolig realistisk af det nye skud, Esben Smed, som i 398 dage må følge torturen på egen krop i fangenskab hos IS – og lide den smerte med tærsk, ingen mad i et dødt koldt rum og prøve at være solidarisk med 6-8 andre mænd fra mange lande i lyden af moskeens kalden, og hvor en fange har lavet et skakbræt og brikker for at glemme pinen om uvidenheden af hans fremtid. De er gode til at holde hinanden oppe – men der sendes også billeder af Daniel hjem, hvor han er i live – og IS kræver 2 mill. euro af den jævne familie i Jylland.
Her skifter filmen på en flot måde mellem Daniels barske krigshandlinger og familien i det pæne villakvarters måde at indsamle penge på – og frygten for ikke at sige for meget: jo mere avisomtale – jo større løsesum og Rye-familien forstår ikke, at regeringen kan yde milliarder kroner til at ødelægge liv på muslimer – men ikke hjælpe til med 15 millioner kr. til at redde liv. Den sidste store sum penge får familien fra en lokal erhvervsmand, der er milliardær – men han er ikke med i bogen, men er med for at vise den store lokale opbakning, som vi gerne vil have frem.
Den unødvendige afslutning
Filmen er for det meste optaget i Jordan, hvor medinstruktør Anders W. Berthelsen er familiens livslinje, da han både taler arabisk, engelsk og lidt fransk - og, som Arthur, har en realistisk forbindelse til forhandlingsleder fra IS, Abu Suheib, som ikke vil diskutere med alle danske, der er amerikanske CIA-soldater. Så det er det hele eller døden.
Filmen er for mig en rigtig realistisk indføling i ondskab. indtil de sidste ti minutter, og jeg havde håbet den ville stoppe, da vi ser en tilfreds Daniel på vej til at møde den engagerede søster, Anita, som har været den ivrigste igangsætter for at skaffe de 15 millioner kroner. Men det bliver for meget, da vi ser Daniel rejse til Amerika for i en hel kirke fyldt med grædende mennesker og holde James Foyels sidste takketale til familien. Og det er selvfølgelig instruktørens idé, at ændre på bogens budskab, hvor Foyels dør, men ikke oplever den henrettelse, vi ser i filmen. Men jeg synes, det ødelægger bogens vigtige budskab, og der går for meget Tarok i afslutningen – og jeg ser heller ingen grund til, at på filmplakaten står der: Ser du månen Daniel - så er det månen, der hedder Daniel. Replikken er slet ikke med i filmen. En storslået film men en banal afslutning.
