Skriv en kommentar
Igennem et nationalt lotteri i USA bliver nye deltager til The Contenders fundet. The Contenders er et reality-show hvor der kun er en måde at vinde på, nemlig at overleve. Hver deltager får uddelt nogle våben, og så går slagteriet i gang. Den højgravide Dawn (Brooke Smith)vandt sidste sæson og må nu kæmpe videre i den syvende sæson. En anden deltager ved navn Jeff (Glenn Fitzgerald) er hendes tideligere kæreste, så der opstår mange soap-inspirerede scener i dette forhold. Men den store overraskelse er en religiøs sygeplejerske ved navn Connie (Marylouise Burke), som hensynsløst allerede er i gang med at slå de andre deltagere ihjel…
Series 7 er brutal, morsom, plat og genial. Dens iskolde og sorte humor opvejer let de ultra-voldlige scener, og det platte er ganske vigtigt for pointen filmen laver. Ved at lave pis med den amerikanske realitykultur skal filmen nok opnå et kultstatus hos mange. Men det er ikke alt sammen godt, personerne i historien er for gennemskuelige og 1-dimensionale i stedet for realistiske. Det er synd for filmen har rigtig mange gode idéer, og glemmes ikke nemt.
Det er David Minahan’s debut som instruktør, men han har skrevet manuskriptet til I Shot Andy Warhol, så han er ikke helt ukendt i filmverdenen. Han instruerer glimrende. Hele filmen er lavet som var det en fjernsynsudsendelse, og det virker i grunden godt. Han har virkelig fat i noget med manuskriptet som han også har skrevet, hans had til den amerikanske popkultur er ikke svær at gennemskue.
Brooke Smith (Dawn) var kvinden der spillede offeret i Ondskabens Øjne. Denne rolle klarer hun også med glans, og hun er faktisk den eneste person i historien der rummer flere sider. Glenn Fitzgerald (Jeff) spiller derimod meget utroværdigt, han er en person på randen til selvmord pga. han har fået kræft. Man mærker aldrig hans lidelser, og til tider overspiller han sin figur. Marylouise Burke (Connie) spiller derimod sin figur med glans, du kommer til at hade hende og håbe der snart er nogen der får has på hende.
Series 7 er en meget svær film at bedømme. Den har en god, original idé, men fejler ved skildringen af figurerne. Man griner, græder og gyser igennem filmens korte spilletid, så noget må den gøre rigtigt. Det er helt sikkert en elske/hade film blandt det almene publikum, hvor jeg som anmelder nok ligger et sted imellem. Det er svært at se bort fra at det er en modig og provokerende film, og muligvis en åbenbaring for seerne af de amerikanske sit-coms, så jeg ender med en karakter i den høje ende.
