Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Vi er tilbage på Manhatten. Den glamourøse forfatter Carrie Bradshaw har endelig fået sit livs kærlighed, Mr. Big, nu kendt som John Parker, Charlotte York (Goldenblatt) er stadig sammen med hendes store kærlighed og har nu to børn, Miranda Hobbs har også både mand og hus og børn, og Samantha Jones er langt om længe sluppet af med sit monogame forhold, og lever igen livet som single kvinde i New York. Men selv ikke ”the happy ever after”-livet er let. Når man er vant til at være en single pige, der går op i sko, tøj og mærkevarer, så er det ikke nemt at skulle indstille sig på et liv som husmor, og da slet ikke hvis man hedder Carrie Bradshaw.
”Sex and the City” var en fantastisk serie. Det var en serie der var så fantastisk, fordi den handlede om 4 vidt forskellige kvinder, med fire vidt forskellige liv, der hver især havde fejl og mangler, og som hver især oplevede nogle kaotiske perioder i deres liv. Alt dette var ganske underholdende, fordi man i mange tilfælde enten kunne følge dem, andre gange var det blot underholdende fordi det var så ekstremt det hele. Da serien sluttede, var der mange kvinder verden over der pludselig manglede noget. Derfor var der også en del kvinder verden over, der bestemte sig for at se den film der blev lavet over serien, efter serien sluttede. Denne film, ”Sex and the City – The movie” havde også mange gode sider, idet den blandt andet langt om længe fik gjort Carrie og John til mand og kone, og generelt rørte ved andre elementer som vi måske også følte vi manglede da serien sluttede. Men – så er det jo så man kan spørge sig selv; hvad skulle vi med en opfølger til den film? Hvad skulle vi med denne her 2’er? Intet er svaret. Denne film tjener absolut intet formål. Filmen handler i bund og grund om at Carrie, der endelig har fået Mr. Big på papir, synes at livet som gift er lidt trivielt, og måske egentlig ikke rigtig passer hende alligevel, og NØJ hvor er det bare irriterende. Man kan hurtigt begynde at se på hende som et forkælet barn, der aldrig synes noget er godt nok. Oven i det har Charlotte så heller ikke lige indset at man ikke kan have designer tøj på, mens man bager med sine børn, og forvente at det forbliver rent, og Miranda har fået det kæmpe problem, at hun ikke tror hendes chef kan lide hende. Hvis ikke det er blevet gjort tydeligt nok, så forkortes ovenstående lige lidt; denne film handler i bund og grund om 4 forkælede piger, der ikke kan håndtere livets små strabadser, strabadser, vi andre allerede for længst er blevet gjort bekendte med. Hvor er det bare ærgerligt, at en fabelagtig serie som ”Sex and the City”, kan få ødelagt sin essens så godt og grundigt i en filmatisering som denne, hvor hovedpersonerne ikke længere virker som stærke, selvsikre kvinder der ved hvad de vil have, men i stedet fremstår som usikre og forkælede. Filmen handler kort sagt ikke længere om det vi kender fra serien.
Udover dette, er der også elementer i filmen, der simpelthen er så urealistiske, at det ikke engang er sjovt at se på. Serien kunne også byde på urealistiske scenarier, men slet ikke af samme grad som filmen her. Vi ser f.eks. på et tidspunkt en scene, hvor de fire kvinder bliver forfulgt i en gade i mellemøsten, grundet at Samantha (selvfølgelig) skabte et vældigt postyr ved at tabe en masse kondomer ud i gaderne. En gruppe muslimske kvinder hjælper dem i skjul, og afslører her, at de indenunder deres burkaer, bar en hulens masse designertøj. I sandhed en scene der fik denne filmanmelder til at tabe både over og undermund og rynke brynene i ren protest.
Nå, nå alt dette så er sagt, og filmen har fået de pluks den fortjener for at have pillet ved noget der fungerede som det var, så skal den også have en lille smule ros. Humoren er trods alt stadig den samme, og vi kan stadig sidde og få os et godt grin over Samanthas manglende blufærdighed og situationsfornemmelse, og over Charlottes sippede og konservative adfærd, samt af Mirandas pessimistiske jokes og Carries morsomme vendinger. Filmen indebærer en masse gode elementer, og er godt sat op og filmatiseret med præcis den mængde glamour der er at forvente. Det hele er stadig lyserødt med glimmer på, og det hele er stadig en verden der emmer af lækre mænd, lækkert tøj og ikke mindst – sex!
Filmen anbefales til de der har set serien og den første filmatisering, og med en aldersstrækning på ca. 17-50 år.
Ekstramateriale:
- Revisiting the '80's - Inspiration for the Stylish Period Looks of the Fabulous Foursome in the Movie's Flashback Prologue
- Sex and the City 2 Soundtrack: In the Recording Studio with Alicia Keys.
Sandrew Metronome.
