Skriv en kommentar
Hvad der allerede nu ser ud til at blive årets mest indbringende blockbuster, er ikke den typiske superhelt i spandexkostume der bekæmper muteret kriminalitet. Det er derimod kvindernes tur til at dominere biografen – både som tilskuere men naturligvis også på lærredet. Hvis du ikke allerede kender til ”Sex and the City” har du muligvis siddet i en beskyttelsesgrav i de sidste 10 år, for serien fra HBO satte absolut nye standarder, ikke alene for hvad man kan vise på Tv, men også hvordan man kan skabe et fænomen via. veninders sludren på offentlige steder men også hvordan mode og kultur kan få så stor indflydelse på seeren. Serien var en kæmpe succes, og dens 6 sæsoner er dømt til utallige genudsendelser i fremtiden, og fanskaren bliver kun større – især nu når filmatiseringen endelig rammer biograferne. Den har sådan set været på vej siden seriens afslutning for 4 år siden, men skuespillerinden Kim Cattrall satte nogle lønmæssige krav, der først er blevet imødeset her på det sidste. Men nu er den her, og med en mulig fortsættelse lige i hælene, er de 4 veninder i New York ikke til at slippe af med foreløbig.
”Sex and the City” serien efterlod mange fans med masser af spørgsmål, som man har forsøgt at besvare i denne 2 en halv times filmatisering, og det lykkedes nu meget godt at få redt trådene ud. Carrie Bradshaw har fået sin Mr. Big, og de køber en fantastisk lejlighed sammen i hjertet af Manhattan. Dog er det Mr. Bigs pengepung der betaler, og da Carrie hører historier om dårlige brud i deres situation, foreslår hun et bryllup, som Mr. Big tager imod - blot det ikke tager overhånd. Det gør det dog naturligvis, og snart er hele landets aviser og blade over brylluppet og Carrie står i centrum af det hele, så når Mr. Big ikke møder op til det overdådige bryllup, afskærer Carrie alt kontakt til ham. Samantha har det nærmest modsat, da hun savner hendes tid som single, og ligeså sit liv i New York. Hun er nemlig flyttet med Jerry til vestkysten, hvor hendes nabo lever hendes gamle liv, og det vækker minder og lyster hun troede var forbi. Mirandas problem er ægteskabet – mere bestemt hendes sexliv eller manglen på samme. Dette tvinger manden Steve ud i utroskab, som Miranda ikke kan tilgive ham, og pludselig lever de hver deres ulykkelige liv med et barn i midten. Den konservative Charlotte er dog uden problemer, og snart bliver hendes liv endnu lykkeligere da hun pludselig bliver gravid – noget lægerne havde påstået var en umulighed.
Som filmatisering lider ”Sex and the City” af de samme problemer som stort set alle film der efterfølger serier. Filmen føles nemlig blot som et langt afsnit, eller i dette tilfælde rettere sagt 5 afsnit i en køre, og ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, er dette alt for lang tid for en film, som ikke er meget andet end madding til fans. ”Sex and the City” har nemlig ikke meget på hjerte udover 4 kvinder på næsten 50 år der opfører sig som teenagere, en bunke klicheer vendt en gang i sentimentalisme og til tider en fin joke og skarp dialog. Nu har jeg som anmelder måske også det problem at jeg er en mand, og uden tvivl ser på denne film med helt andre briller end en kvinde, men jeg har nu set en stor del af serien, og filmen kommer aldrig helt op på dens niveau. De første 3-4 sæsoner var utroligt friske og fyldt med fantastiske ideer, som langsomt derefter ebbede ud i en klichefyldt og forudsigelig afslutning, og det er netop i denne vene at filmen fortsætter. Det friske pust er væk, og selvom kvinderne i serien ikke er blevet meget ældre mentalt, er der ikke meget mere sex tilbage i ”Sex and the City”. Det er mere voksne temaer som er evigt relevante der bringes på banen, problemet er blot at disse ikke behandles meget bedre end man ser det i en romantisk Julia Roberts film fra 90’erne, og det er synd, for spilletiden giver masser af rum til at udforske disse i. Tilbage er kun de små sjove øjeblikke, som jeg ikke vil afsløre her, og naturligvis de ufrivilligt morsomme øjeblikke som når filmen knækker fuldstændigt over i utroværdig sentimentalisme og pompøs prætentiøsitet, og selvfølgelig de skarpe samtaler pigerne kan have når de er sammen. Dette ville være nok til at bære en film på 90 minutter, men 2 en halv times fnisen og fnidren er lidt for meget af det gode.
Klogt nok har man valgt at beholde alle skuespillerne fra serien, og ligeså skaberen som instruktør på filmen. Michael Patrick King har da haft fingrene i et par andre serier, men ”Sex and the City” forbliver nok hans største succes. At skabe en film der minder om serien, men samtidig have et større, bredere og mere filmisk udsende er en udfordring som King slipper nogenlunde fra. Han lader enkelte scener køre længere ud end han ville i serien, og lader også længere panoreringer skabe et større univers. Manuskriptet er virkeligt haltende, og går fra at have et fint tempo med relevante spørgsmål og fine scener til at være ufatteligt langtrukkent med unuancerede svar. Sarah Jessica Parker i hovedrollen som Carrie gør hvad hun altid har gjort og intet mere. De få gange Parker forsøger at tillægge Carrie nye lag falder fuldstændigt til jorden, så det er måske meget rart at udviklingen nærmest er gået i stå. Samantha har altid fungeret som den seksuelt banebrydende figur, men da hun nu er i et fast forhold, er dette ikke længere tilfældet. Heldigvis får hun stadig lov til, at have sine ekstreme holdninger, og fungerer som filmens komiske figur, og dette gør Kim Cattrall bedre end nogensinde. Cynthia Nixon som Miranda har jeg sjældent kunne tage seriøs i seriøse øjeblikke, og hun har nærmest alle de seriøse øjeblikke i filmen, hvilket er en smule synd. Nixon er i mine øjne filmen og seriens svage led, og at give hende så stor en rolle i filmen, synes jeg bestemt er en fejltagelse. Til sidst har vi Kristin Davis som Charlotte, og hun er om end noget andet en noget anonym skuespiller. Heldigvis er hun troværdig nok til, at vi kan grine under diverse øjeblikke både med hende og af hende.
”Sex and the City” filmen er udelukkende for fans. Det er ikke umuligt at starte her, da et lille referat sætter filmen i gang, men det er lavpunktet for historien om de 4 veninder, som kun fans vil virkelig holde af. Det er ikke en håbløs produktion, blot noget skuffende og i sidste ende en ret ligegyldig affære. Vi får da svar på de spørgsmål vi havde da serien sluttede, men personligt ville jeg hellere have stået tilbage med disse spørgsmål ubesvaret frem for de svar filmen giver os.
