Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lavbudgetfilm er der nok af. Især dem der indeholder en enkelt velkendt og udbrændt skuespiller. Da ”Shades” blev lavet i år 1999, var Mickey Rourke bestemt ikke på toppen mere. 80’er skuespilleren havde længe medvirket i en række mere eller mindre ligegyldige film, så ”Shades” blev blot endnu en i rækken, der gav lidt penge på lommen igen. At han senere skulle gå hen og tage røven på os alle med ”The Wrestler”, er så en helt anden sag. Filmen er både belgisk og amerikansk, og derfor varierer sproget også en del mellem disse. Instruktøren Eric Van Looy er måske velkendt i sit hjemland, men udenfor landets grænser kender kun de færreste til ham. Hans film har slet ikke kapacitet eller indhold til, at interessere folk udenfor landets grænser, og det er da også kun fordi, at Rourke er blevet et stort navn igen, at vi ser denne film på det danske DVD-marked. Filmen handler om et filmhold, der er i gang med at filmatisere seriemorderen Freddy Lebecqs liv, og i korte træk ikke om meget andet end dette. De møder modstand da det er en kontroversiel film, især når de alle begynder at sympatisere med seriemorderen, da han blot er et produkt af samfundet.
De positive sider i filmen ses heldigvis hurtigt. Filmen behandler sit emne med stor interesse, og man kan få en fin erfaring i produktion af film især set igennem en producers øjne. Udover det består filmen af alt for mange gentagelser, og man kunne sagtens have kogt det hele ned til en kortfilm. Der er simpelthen hverken materiale eller handling nok til at retfærdiggøre 93 minutters spilletid. Karaktererne i filmen udvikler sig aldrig i nogen som helst retning, og plottet står stille i ca. 45 minutter, hvor vi bydes på alt fra ligegyldige scener med en beruset skuespiller til en magtsyg og løgnagtig producer. Alle disse intriger har dog aldrig en direkte forløsning, og det hele ender som overfladisk miskmask af uhørlige dimensioner. Tilsæt evige forklaringer på, hvorfor lige netop skuespillerne i den ene scene snakker engelsk og den anden belgisk, og du har en ide om, hvilket rod du går ind til. Van Looy vil meget gerne undgå plothuller i filmen, og derfor er meget af den domineret af søforklaringer. Når slutningen lige pludselig bliver til en spændingsfilm uden noget egentligt resultat, efterlades man som tilskuer med en udefinerbar tomhed. Hvad er hele pointen med filmen? Kan det virkelig passe, at den kan beskrives med en kort sætning, som også siges af en person på et tidspunkt i filmen? Filmen er mig en gåde, men netop fordi man aldrig ved præcis hvad den vil, eller endda hvilken retning den tager, bliver man i det mindste hængende indtil slutningen.
Skuespillet følger filmens indhold glimrende, og det mener jeg ikke som et kompliment. Mickey Rourke ser ud til at kede sig, imens de andre overspiller i sådan en grad, at man skulle tro det hele var et teaterstykke. Der er måske ikke meget positivt at sige om filmen, men på trods af dens stilstand og manglende årsag, så er den til tider underholdende fordi, at den viser hvordan man laver en lavbudgetsfilm. I slutningen dukker endda et par vittigheder op, hvor bl.a. Leonardo DiCaprio står for skud, og selvom de fleste næppe er enige med pointerne i disse vittigheder, så løfter de alligevel interessen for en kort stund.
Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.
Another World Entertainment.
