Skriv en kommentar
Det er desværre ikke nogen hemmelighed, at vi mennesker, efterhånden på brutal vis, udnytter den jord vi lever på.
Selvom vi har været på jorden i ganske få promilledele af jordens liv, er vi ved at tømme den for ressourcer og dyreliv, og dermed med til at udrydde os selv som race til sidst.
Et dyr der har været på jorden i næsten hele jordens levetid, er hajen. I 450 millioner år har den levet som en af havets herskere, og dermed har den også været med til at forme havet som vi kender det, med alles dens mange typer af dyr.
Havet udgør den største del af jordens areal, og det er herfra at mennesket får mad fra til at overleve. Men når det at fange fisk og andre dyr fra havet, ikke længere er pga. naturlig sult, men mere pga. dele af fisken til f. eks hajfinnesuppe, så er det rovdrift. Og denne rovdrift på hajer gør at store dele af verdens hajer er truet af udryddelse.
Det er denne udryddelse at naturfotografen og biologen Rob Stewart prøver at beskrive i filmen ”Sharkwater”. Et råb om hjælp til at beskytte et dyr, som kun ganske få mennesker har nogle gode følelser overfor. Hajen er for de fleste mennesker et skadedyr, som vi kun kender fra filmen ”Jaws”. En dræber der kun er ude på at slå mennesker ihjel. Tror vi i hvert fald.. for virkeligheden ser anderledes ud.
Hajen er nemlig en meget vigtig del af havets fødekæde, og hvis den bliver udryddet vil det have store katastrofale følger for havet, og dermed for livet på jorden.
Rob Stewart har altid været fascineret af hajen, og vil gøre alt for at stoppe denne udnyttelse af dette forhistoriske dyr. Han ved at der i havet ved Galapagosøerne samt ved Costa Rica, sker en meget grov rovdrift på hajen, pga. hajens finne, som bliver skåret af dyret når den bliver fanget, og derefter bliver hajen smidt i havet igen. Denne finne bliver derefter tørret, og solgt for store summer til en industri, der efter sigende er mindst lige så stor som narkotikamarkedet. Finnen bliver brugt som naturmedicin, og som ingrediens i hajfinnesuppe, som skulle have en medicinsk virkning.
Han drager til af sted til Galapagosøerne og Costa Rica, sammen med Paul Watson, en udbryder fra Greenpeace, for at stoppe dette ulovlige fiskeri, men finder snart ud af at det er umuligt, da der ligger så mange penge bag denne industri, at hele regeringer står bag.
Filmen er en blanding af dokumentar og naturfilm, og som sådan står den ikke særligt stærkt. Der er ingen tvivl om at budskabet er meget vigtigt, og at alle er enige om at det der sker, er forfærdeligt.
Men det er som om at filmen ikke kan finde ud af om det er en naturfilm eller en dokumentar film. Den ene øjeblik svømmer vi sammen med hajerne og det andet øjeblik er vi midt i en torpedering af en illegal fiskerbåd.
Jeg tror at filmen ville have stået meget stærkere hvis den havde valgt kun den ene genre.
Hvis det kun var filmens budskab jeg skulle give stjerner havde den fået 6, men som filmmæssigt udtryksform kan jeg kun give den 4 stjerner.
