Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Sharp Objects

6. februar 2019 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Sharp Objects billede

Glimrende afsæt og memorable skuespilspræstationer, men indholdet og omdrejningspunktet holder desværre ikke HBOs vanlige høje niveau, og Sharp Objects bliver aldrig rigtig medrivende på trods af at kunne kalde sig Golden Globe-vinder...

Hvad fejler byen?, spørger Camilles redaktør. Ja, det er mildest talt ikke småting der er i vejen i Wind Gap, Missuori. Ikke alene er journalisten Camille sendt på job i sin gamle hjemby for at afdække et par unge pigers forsvinden, men selve byens indbyggere og hele miljøet der er ganske enkelt bare mystisk. Det er begrænset hvor mange imødekommende personer Camille møder, for det går hurtigt op for hende at hun bliver betragtet som en forræder i og med at hun i det hele taget forlod byen i sin tid.

Der går ikke længe førend Camille kan berette om mord i byen og sammen med en af de lokale politimænd, er hun nærmest ene om at insistere på at sagen bliver løst. Hendes fortid spøger dog til stadighed, for hvor end Camille kigger, så rammes hun af flashbacks. Uhåndterbare minder, som man som seer bliver nysgerrig på. Der er noget helt galt i Wind Gap og så sandelig også med Camilles opvækst og samspil med familien. Ikke mindst moren, som fra første øjeblik opfører sig sært og distanceret. Første afsnit afrundes da også med at man får et glimt at Camilles krop, som er fyldt med ar fra snitmærker af ord. Ord som samtidig er titlen på hvert af de 8 afsnit…

Er din opmærksomhed vakt nu? Det burde den være. Det er den 6-dobbelte Oscar-nominerede Amy Adams (jep, hun er også nomineret senere på måneden for sin rolle i biografaktuelle Vice) som spiller Camille, mens den uligevægtige og selvfikserede mor spilles mesterligt af Patricia Clarkson (Dogville, Den Grønne Mil, House Of Cards). Afsnit for afsnit kommer man tættere på at få alle de skøre og skæve uhyrligheder strikket sammen, men vejen dertil er også lang og langtrukken. Sharp Objects har sin stemning og sine skuespilspræstationer, men som publikum bliver man godt nok også testet på tålmodighed. De 8 afsnit i omegnen af en time pr. styk føles som 16, og fremdriften er ofte uden de store spændingsudsving. De to midterste afsnit har så lidt af byde på at man egentlig kunne fristes til at tro at de er en tro kopi af de forrige episoder.

Som du sikkert kan fornemme, så har denne serie altså sine gode og dårlige sider. Den midterste tredje-/fjerdedel er for statisk og dræber den opbyggede stemning. Det kræver altså ihærdighed at holde ved, og det er vel netop det som enhver serie skal undgå. Med udbuddet på markedet har ingen serie råd til at gå i tomgang, og det sker desværre for Sharp Objects. Nu skal jeg naturligvis ikke afsløre, hvordan det hele hænger sammen og ej heller hvad serien slutter med, men uagtet klimaks, så er konklusionen at serien er alt for lang og meningsløs i sine længere passager. Vi har fundet ud af at de unge piger bliver slået ihjel og at Camilles opvækst er sorgfuld – ikke mindst på grund af hendes stadigt selvskadende aktiviteter. Serien skal dog, trods sin tunge basis, roses for at være en af de serier, man på ingen måde har regnet ud længe før rulleteksterne. Det kan dog set over alle 8 afsnit ikke blive til mere end 3 stjerner. Kedsomheden bliver for massiv over længere tid, selvom opbygningen i seriens opstart er velkreeret.

På disc 2 kan du ud over de 4 sidste afsnit af serien også se nærmere på skuespillerne og filmholdet, der diskuterer tilblivelsen af den fiktive by ved navn Wind Gap og al dens uforklarligheder.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Sharp Objects
Original Titel: Sharp Objects
Premieredato: 13. december 2018
Instruktør: Jean-Marc Vallée
Skuespillere: Amy Adams, Patricia Clarkson, Chris Messina, Eliza Scanlen, Matt Craven, Sophia Lillis, Henry Czerny, Madison Davenport, Elizabeth Perkins, Lulu Wilson, David Sullivan, Miguel Sandoval
Spilletid: 420 min.
Selskab: HBO, 2018
Genre: Drama












banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...