Overnaturlige thrillere er der mildest talt overflod af derude. Netop derfor er det kritisk, at en ny af slagsen, skal bringe noget nyt og friskt til genren for at gøre sig bemærket. En film som ”Shelter” gør sig dog bemærket på en helt anden og lettere måde, netop igennem sin hovedrolleindehaver Julianne Moore. At få fat i en så dygtig skuespillerinde i en så klichepræget genre skaber nemlig opsigt, og det er vel netop også derfor, at den er landet på de danske hylder. Om det så er fortjent eller ej, med så mange andre glimrende og oversete film derude, er vel op til den enkelte at vurdere, men jeg er ikke just imponeret over resultatet af denne film.
Det hele starter dog interessant. Hvor mange lignende film netop starter med overnaturlige hændelser, og det endegyldige svar bliver forklaret igennem skizofreni eller personlighedsspaltning med et halvfjollet plottwist, tager ”Shelter” den helt omvendte tilgang til materialet. Først får vi forklaret at personlighedsspaltning er noget som Hollywood har opfundet, dernæst præsenteres vi for en person som muligvis lider af sygdommen, og langsomt derefter får vi en helt anden forklaring. Dette er uden tvivl filmens mest friske pust til genren, og det der holder den nogenlunde interessant, indtil vi ca. halvvejs igennem godt kan se hvor det hele skal ende. Sidste halvdel rider nemlig på en hest af klicheer, og når vi præsenteres for det mest ulogiske, unødigt sentimentale og direkte nosseløse efter filmens klimaks, ender vi med en grim smag i munden, og glemmer fuldstændig den ellers fine opbygning i første halvdel. ”Shelter” er nemlig en af de film, der gradvist ødelægger alle sine gode ideer undervejs, og hvor slutningen får hele korthuset til at brase sammen. Fundamentet er solidt, men resultatet er skidt.
Skal man absolut nævne flere lyspunkter ved filmen, kommer man naturligvis ikke uden om Julianne Moore. Kvinden har et abnormt stort naturtalent, der kan gøre enhver skidt film som f.eks. denne blot en anelse seværdig. Det er dog ærgerligt at se så store evner gå spildt på en film som denne, da Moore uden tvivl har mange muligheder liggende klar på sit skrivebord. Ellers er her ikke meget at rose. Uhyggen og stemningen sætter sig aldrig fast, som ellers må anses som et absolut must for at få en film som denne til at fungere. De næsten to timers spilletid burde ligeså være skåret helt ind til benet, hvor man muligvis kunne have bevaret en anelse mystik frem for filmen mange lange søforklaringer i slutningen. Det er alt i alt langt mere skidt end godt, og ”Shelter” kan udelukkende anbefales til fans af genren og/eller Julianne Moore. Selv her skal det dog tilføjes, at jeg er fan af begge dele, og alligevel endte ekstremt uimponeret over filmen.
Billede & Lyd – 3/6
Billedet er såmænd ganske skarpt og upåklageligt i halvdelen af filmen, men det kniber lidt i de mørkere scener. Her begynder problemerne med skarpheden og motion blur, og det er netop i de mørke scener, at HD-formatet bør stå allerskarpest. Lydbilledet er en anelse bedre, selvom der desværre ikke er gjort det store ud af detaljerne, er helheden i balancen ganske acceptabel. Alligevel bliver man en anelse skuffet over helheden. Når halvdelen af filmen netop er mørk, og billedsiden ikke fungerer her, og lydbilledet er blottet for detaljer i en overnaturlig thriller, er det svært at komme i den helt rigtige stemning.
Ekstramateriale – 3/6
En række interviews der går en smule bag kameraet på ca. en halv times længde i alt, er alt hvad denne udgivelse kan bryste sig af. Det virker som om, at både cast og crew holder meget af filmen, og de forsvarer den faktisk så godt, at man næsten får lyst til at give den en ekstra chance – men også kun næsten.
Filmen er venligst stillet til rådighed af: Scanbox.