Skriv en kommentar
Amerikanske Laurie Collyers spillefilmsdebut, ”Sherrybaby”, er en af den slags amerikanske independent-film der skriger efter en Oscar. En tragisk historie, der kunne være hentet ud af virkeligheden, og med en enkeltstående, modig og stærk skuespil-præstation i centrum. Maggie Gyllenhaal giver den hele armen og viser sit engagement ved gentagende gange at smide tøjet, mens hun portrætterer den nyligt prøveløsladte Sherry, der forsøger at genetablere kontakten til sin lille datter, prøver at holde sig fra stoffer og druk, finde sig et job og finde sin plads i samfundet.
Det er altsammen fint og rørende fortalt – en tragisk historie af nærmest Trieriske dimensioner, men med en næsten decideret lykkelig slutning – men også set så mange gange før. Det er social-realisme og det er en viljehistorie om en moder der vil gøre alt, inklusive bruge sin krop til at få et job og et sted at bo, for at få sin datter tilbage, men det er samtidig en indsigtshistorie hvor hovedpersonens gennemgående egoisme er hvad der hæmmer hende fra at nå sit mål. Skuespillet er gennemgående overbevisende, med et særligt nik til Danny Trejo der får lov til at vise langt større format end de muskel-roller han typisk påtager sig.
Gyllenhaal prøver dog næsten for meget, når hun iklædt bh-løse, white-trash toppe brokker, tuder og boller sig til indsigt. For uanset hvor realistisk det kan siges at være i den grimme verden vi lever i, så er historien altså fyldt med klicheer. De liderlige jobvejledere, voldelige, løsladte kvinder og datteren der ikke vil kalde sin moder for mor – det er sgu lidt tyndt og selvom det ikke nødvendigvis er urealistisk eller uvirkeligt, så er det unødvendigt og langtfra noget nyt under solen.
Det er en film der gerne vil være tankevækkende, men ikke rigtig er det, ikke mindst fordi slutningen ikke har den eftertragtede effekt; en film der for alt i verden vil være jordnær, grum og REALISTISK, men som svælger i klicheer på en måde der fjerner den fra realismens verden. Da Sherrys ellers nogenlunde sympatiske far pludselig også begynder at rage på hende bliver det ganske simpelt for meget af onde. Simpelthen en film der prøver for meget.
