Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Shooter

11. september 2007 af Henrik Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Shooter billede

Mark Wahlberg er tilbage i stor stil i denne historie om en sniper, der bliver lokket i et baghold og anklaget for mordforsøg på præsidenten. Kliche præget action film lige efter bogen.

Bob Lee Swagger (Mark Wahlberg) er en retskaffen Amerikansk skarpskytte der under en mission i Afrika bliver ladt tilbage bag fjendens linjer. Hans bedste ven dør under flugten tilbage og Bob beslutter sig for at ligge geværet på hylden for altid. Han isolere sig i en hyggelig lille hytte i bjergene, og alt ånder fred og ro. Lige indtil den dag da FBI dukker op, og beder ham om at forud se hvad en sniper ville gøre hvis han skulle skyde præsidenten på hans kommende tur rundt i landet. Bob beslutter sig for at hjælpe hans land en sidste gang, men snart går det op for ham at han er blevet ført bag lyset, og inden han får set sig om er han anklaget for mordforsøget der finder sted uden for Independence Hall. Bob flygter, hårdt såret til den eneste han stoler på, kæresten (Kate Mara) til hans kammerat der blev dræbt på hans sidste mission.
Imens er en ung FBI agent (Michael Pena) blevet mistænksom overfor hele anklagen imod Bob Swagger. Men det er farligt at stille spørgsmål i magtens høje kredse, og snart finder han sig side om side med Bob i kampen imod de store bagmænd der sætter landets sikkerhed over styr, blot for olie, rigdom og magt.

Shooter er baseret på et romanforlæg af forfatteren Stephen Hunters: Point of Impact, og instrueret af Antoine Fuqua. Fuqua færdes hjemmevandt i Amerikanske actionfilm, og huskes måske bedst for produktioner som The Replacement Killers, King Arthur, Tears of the sun og Training Day.
Hans film har aldrig overrasket det helt store, men kørt efter den mere eller mindre sikre Amerikanske skabelon over et actiondrama. Derfor er der heller ikke meget nyt at hente i Shooter, og til tider sidder man faktisk med den følelse af, at man har set det hele før. Intet kommer som nogen overraskelse, og de onde må tage deres straf til sidst i et yderst forudsigeligt klimaks, da vores på daværende tidspunkt, Rambo agtige hovedperson lader retfærdighed ske fyldest, med selvtægt øverst på menuen så selv The Punisher ville være stolt.
Der brages og buldres og vores skarpskytte må så meget uretfærdigt igennem inden lykken vender, og de sidste skud har lydt.

Hele hurlumhejet reddes fra at synke helt i grus af nogle udmærkede skuespillerpræstationer. Mark Wahlberg fungere fint i hovederollen som den Amerikanske helt, skarpskytten Bob. Wahlberg har i mange år været blandt toppen af poppen i Hollywood. Efter en forholdsvis hurtig overstået karriere som pop idol, slog han sig på skuespillet, og kan den dag idag bryste sig af, at have været med i den film der indbragte Martin Scorcese en Oscar for bedste instruktør, nemlig The Departed. Mark Wahlberg har endvidere medvirket i film som The Big Hit, The Perfect storm, Planet of the apes og ikke mindst Boogie Nights hvor han rigtig fik lov til at svinge hans manddom.
Heldigvis bakkes Mark Wahlberg op af gode medspillere, der alle levere spændende birolle præstationer. Her må fremhæves Danny Glover, Ned Beatty og ikke mindst den altid fremragende Elias Koteas, der her som skurk får et endeligt, der nok er værd at se flere gange i slowmotion.

Selvom Shooter aldrig bliver en af den salgs film man vil huske om et par år, så levere den alligevel nogle udmærkede actionscener, og spændingskurven stiger da også flere steder til middel højde. Shooter er derfor ikke direkte en dårlig film, men blot endnu en Amerikansk actionfilm, der prøver at være lidt mere end den måske kan holde til med en spilletid på 2 timer. Hvilket resultere i en til tider kedeligt og forudsigeligt plot, tilsat Hollywood følelser og store eksplosioner. Historien om den dårligt behandlede Skarpskytte der har fået nok egner sig perfekt til en søndag eftermiddag med tømmermænd og masser af gyldne popkorn. Men ellers er der også den mulighed, at man kan vente med at se den, til den kommer på TV3.

Ekstramateriale.

Der er lidt forskelligt ekstramateriale at give sig i kast med på denne DVD udgave af Shooter.

Det er muligt at hører et kommentarspor med instruktøren Antoine Fuqua, eller man kan se nogle af de 2 små dokumentar programmer der også er at finde: Surival of the Fittest - The Making of Shooter og Independance Hall, der er en gennemgang af den bygning der er en central kulisse i scenerne omkring attentatet på præsidenten. De er begge ganske udmærkede, dog uden at skille sig nævneværdige ud fra mængden af making off programmer der næsten bliver produceret til alle store som små film for tiden.

Der er også mulighed for at se 7 fraklippede scener fra Shooter, hvis man ikke har fået nok.

Om man syntes at ekstra materialet er spændene, afhænger også for det meste af om man holder af filmen hvortil det er knyttet. Denne omgang ekstramateriale er som filmen ganske mainstream og overfladisk på den lidt for smarte Hollywood facon.

2 stjerner ud af 6 mulige for ekstramaterialet på Shooter.

Shooters billede står flot gengivet i dens 2.35:1 format og lyden er at hører i Engelsk DD5.1.

Af undertekster kan man vælge: Engelske, Danske, Svenske, Norske, Finske og Hollandske.

Filmen er venligst udlånt af Paramount Home Entertainment.

Titel: Shooter
Original Titel: Shooter
Premieredato: 4. september 2007
Instruktør: Antoine Fuqua.
Skuespillere: Mark Wahlberg, Danny Glover, Ned Beatty, Elias Koteas, Kate Mara, Michael Pena, Rhona Mitra.
Spilletid: 121 min.
Selskab: Paramount Pictures. 2007.
Genre: Action
Mark Wahlberg i rollen som Bob Lee Swagger.
Mark Wahlberg i rollen som Bob Lee Swagger.
Heltinden spillet af Kate Mara kan også noget med skydevåben.
Heltinden spillet af Kate Mara kan også noget med skydevåben.
En af filmens actionscener udspille sig på en snebeklædt bjergtop, og uha hvor er der koldt på toppen.
En af filmens actionscener udspille sig på en snebeklædt bjergtop, og uha hvor er der koldt på toppen.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...