Skriv en kommentar
Martin Scorseses drama Silence (2017) er en filmatisering af Shusaku Endos roman af samme titel. Begge er de baseret på historiske begivenheder, og de portrætterer overordnet et billede, på den grusomme jagt af kristne japanere som tog til ved indgangen til 1600-tallet.
Filmen tager sin begyndelse i året 1633. Efter års forfølgelse af kristne japanere og et mindre tal missionærer, når nyheden om symbolet og manden Cristóvão Ferreiras (spillet af Liam Neeson) konvertering til buddhismen frem til den katolske kirke. Herunder to af hans gamle elever Sebastian Rodrigues (spillet af Andrew Garfield) og Francisco Garupe (spillet af Adam Driver). De to tager på en farlig mission til Japan i ønsket om at finde deres læremester og genvinde hans og troens omdømme.
Missionen ændrer dog karakter, så snart de når frem. Langt størstedelen af filmen foregår i små kristne landsbyer og det er her, at den egentlige mission udspiller sig. Vi kommer under huden på de japanske indbyggere såvel som særligt Rodrigues og dennes tro. For er det muligt at bevare troen, når livet udspiller sig som et rent helvede, og man kun bliver gengældt med tavshed?
Filmen udforsker, gennem en eminent billed- og lydside, tematikkerne magt, tro og tvivl. Silence (2017) er til tider pinefuldt langtrukken. Men netop dette greb giver liv til en del af Japans historie, som jeg ikke forud for filmen kendte til men som nu synes som en uafrystelig og presserende historie. Det gør, at man som publikum ikke blot mærker karakterernes afmagt og smerte, men at man ligeledes selv tvinges til at gå ind i dens moralske dilemmaer særligt tilknyttet trosspørgsmål.
Silence (2017) er en brutal, rørende og overvældende filmoplevelse. Føler man sig rustet til at opleve et drama, der tager sig god tid (2 timer og 41 minutter) til at udfolde denne del af historien, skal man skynde sig i biografen.
