Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Ingen ved endnu om der kommer en Sinister 3, men tanken kan ikke ligge helt fjernt. Dette andet kapitel om den grusomme ånd Bughuul ender i hvert fald med en åbning, hvis der skulle være nogen, som ville være klar til at tage stafetten op. Instruktør på den første Sinister-film Scott Derrickson (manden der også har instrueret Besat og Deliver Us From Evil) har denne gang nøjes med at skrive manuskriptet, og overladt roret til Ciaran Foy. Det er der kommet en ganske udmærket efterfølger ud af, uden at den på nogen måder rangerer lige så højt som sin forgænger fra 2012.
Vi har ikke som for 3 år siden en kendt skuespiller (Ethan Hawke) i front for begivenhederne. Tøjlerne er lagt i hænderne på James Ransome som gentager sin rolle fra den første film. Eller i hvert fald næsten, for vores deputy er ikke længere deputy. Men han bliver alligevel en central forstærkning for Courtney Collins (Shannyn Sossamon), som sammen med sine to 9-årige tvillingesønner er på flugt fra en voldelig eks-mand. De søger tilflugt i et forladt hus. Desværre ikke et ret sikkert hus, for det indeholder en mørk fortid og på matriklen har ånden Bughuul manifesteret sig. De to drenge – Zach og Dylan – mærker snart at noget er helt galt. De får på hver sin måde kontakt med åndeverdenen, da de kan se og kommunikere med en række afdøde børn, som tvinger dem til at se nogle grufulde videoer af børnenes dødsårsag. Langsomt sniger denne kyniske og barbariske tankegang ind i hovederne på drengene, men de er ikke begge to i stand til at sige fra over for såvel børnene som Bughuul.
Sinister 2 tager en ny families skæbne under lup. Den er knap så chokerende og grotesk man kunne have forventet, men pirrer alligevel til din comfort zone. Det er faktisk ikke kontakten med Bughuul som denne gang forstyrrer din nattesøvn. Det er nærmere de opkast-fremkaldende videoer, som bliver vist ved nattetid, der kan få dig til at vende hovedet bort fra skærmen. Selvom man kan sige at det er vores eks-deputy som rangerer højst på rollelisten, så er dette langt mere en film som tager børnenes perspektiv. Der er en mindre magtkamp tvillingerne imellem, og der er gennem deres point-of-view at grusomhederne udfolder sig. Mens mor Courtney har travlt med at holde sine drenge på afstand fra den øretæveindbydende eks-mand, så opdager hun alt for sent, at hendes små pus faktisk er i langt større fare, i det hus de har forskanset sig i.
Efterfølgeren er på flere måder ganske vellykket. Den er dog ikke sådan specielt skræmmende af en gyserfilm at være, men den har sine kvaliteter ud i intensiteten i sin granskning af Bughuul og hans håndlangere, spillet af det mest uskyldige man kan opdrive nemlig små børn. På flere måder er Sinister 2 mere tilbøjelig til at ligne en velsmurt thriller, men det gør ikke så meget, for man er temmelig godt underholdt i den lille 1½ time, der er til rådighed. Det giver godt mening at lade Bughuul komme i kontakt med endnu en stakkels familie blot til vi andres store begejstring. Man ender heldigvis ikke med – så det er set før – at slå op i banen og tage sig til hovedet og mumle: Hvorfor?
Sinister får 4 stjerner herfra, og for min skyld må der godt laves en afrundende film. Franchisen er ikke blevet hverken søndermalket eller udvandet endnu.
Som bonusmateriale er der 2 små featuretter a blot 2-3 minutter. Den ene fokuserer på børnene, den anden på familien. Det er dog marginalt, hvad der reelt er forskellen på de to mini-dokumentarer. Langt hen ad vejen er der brugt de samme klip og kommentarer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.
