Skriv en kommentar
En af FBIs mest eftersøgte skinheads, Bryon Widner (Jamie Bell), lever et destruktivt liv med kroppen dækket af racistiske tatoveringer fra top til tå, som han har fået som belønning og tegn for utallige brutale hadforbrydelser. Han plages i stigende grad af moralske skrupler, og da han møder Julie og hendes tre døtre fra et tidligere forhold, vokser følelser som ansvarlighed og kærlighed frem. Han konfronteres med sine valg, og et brændende ønske om at lægge sin gamle tilværelse bag sig vokser frem. Det viser sig dog hurtigt, at det ikke er så lige til. Hans venner bryder sig ikke om beslutningen, og han må leve med dødstrusler og chikane fra sin gamle bande. Med hjælp fra FBI og SPLC starter en rejse for at forlade det neo-nazistiske miljø og få fjernet de mange tatoveringer. Men alting har en pris, og for at få hjælp må han handle med informationer, der afslører hans egne og bandens forbrydelser.
Skin er skrevet og instrueret af Guy Nattiv, der også står bag den Oscar-vindende kortfilm af samme navn. Det er en barsk og nådesløs fortælling om racisme og uvidenhed, der er baseret på virkelighed begivenheder om den splittede Byron Wilder, der forlod det neo-nazistiske miljø og fik fjernet alle tatoveringer.
Den BAFTA-vindende skuespiller Jamie Bell (Billy Elliot, Film Stars Don’t Die in Liverpool, Nymphomaniac: Vol II, Fantastic Four m.fl.) leverer, som den splittede Bryon Wilder, en fantastisk detaljeret skuespilpræstation af en mand i konflikt med sig selv. Det er komplekst og brutalt, blandet med en nyvågnet moralsk bevidsthed og forståelse for, hvad det er han gør. Han er filmens kerne og er også en mand der er villig til at tage konsekvenserne, stå af vognen og tage et nyt valg uden vished om, hvad der følger. Vi får hans sårbarhed demonstreret i glimt, da han retorisk spørger: ”Hvad nu hvis jeg stadig er et røvhul, når alle tatoveringer er fjernet?”
I filmens andre roller ses bl.a. Oscar- og Golden Globe-nominerede Vera Farmiga (Up in the Air), Danielle Macdonald (Bird Box) og skuespiller-veteranen Mary Stuart Masterson (The Stepford Wives, Sig du elsker mig!, Stegte grønne tomater m.fl.).
Skuespillet er generelt højt, og dialogen er god. Især scenerne, hvor vi ser tatoveringerne blive fjernet, er stærke. Det er så smerten kan mærkes helt ned i biografsædet, og på en måde bliver de forsoning for de forbrydelser, han har begået. Det er bemærkelsesværdigt at vi i lang tid ikke ser hans ansigt, imens han gennemgår transformationen fra tudset bæst, til begyndende menneske.
Filmen Skin viser en barsk virkelighed og udstiller den kynisme, der ligger bag manipulationen i rekruttering i ekstreme miljøer præget af vold. Den tager et højaktuelt tema op til diskussion og formår at skildre et meget grimt univers med præcision og barskhed, så man efterlades med gåsehud, og det løber én koldt ned ad ryggen.
Men på trods af sin barskhed, er det også en fortælling om håb, der viser at det aldrig er for sendt at vende om og tage skridt i en bedre retning, fri for had.
Trailer:
