Maria Enders (Juliette Binoche) er en ældre skuespiller som var en stor stjerne for flere år siden. Nu er chancen her for at Maria atter kan medvirke i den teaterforestilling hun brød igennem med. Desværre er det ikke samme rolle, men nu som en livstræt kvinde som viser sig at minde skræmmende meget om Maria selv. Vores hovedperson er dybt frustreret over at skulle overlade glansrollen til en yngre kraft (Chloë Grace Moretz, som dermed kan spille op ad Maria og derved styrke sin egen stjernestatus. Maria er dog desperat og må tage til takke med den sekundære rolle, mens hun må tygge på sin eget tilstand, skuffelse og misundelse. Hun bliver dog hjulpet på vej af sin utrættelige assistent Valentine (Kristen Stewart), som gør alt hvad hun kan for at opmuntre Maria. Langsomt krakelerer facaden og stemningen bliver særdeles trykket.
Hvor er det egentlig befriende at se en film om en skuespiller i forfald. Det er udført med en flot finesse for faget, men også med en lampe rettet i de afkroge af sindet som bringes i spil, når man lever sig ind i et andet menneske, hvilket skuespillere jo lever af. Hvornår spiller Maria egentlig sig selv, og hvornår spiller hun sin rolle? Det er svært at gennemskue, men sagen er at hun klarer begge dele til perfektion. Dette indre drama udfolder sig i de schweiziske bjergtinder i området ved Sils Maria. De står nærmest i skærende kontrast til den ubehag som bor inde i Maria. Her er tale om en form for dialogdrama i samme form som eksempelvis Polanskis ”Carnage”. Man skal dog være opmærksom på genren, men den er slet ikke så fastlåst i sit udtryk som ovenstående værk.
Der hersker ingen tvivl om at Olivier Assayas virkelig har magtet at få det bedste frem i de tre kvinder som fremfører dette melodrama. Med stilsikker hånd nurser han slangen i paradiset, hvilket med sikkerhed også har medvirket til at ”Skyerne Over Sils Maria” blev udtaget til filmfestivalen i Cannes. En lille advarsel skal dog bringes. Filmen skal indtages en dag, hvor du er i stemning til repliknørderi og du skal kunne tåle udtryk og sindsstemninger frem for højspændt dramatik. Disse dage hænger måske ikke på træerne, og det er samtidig også den virkelige akilleshæl. Det kan bogstavelig talt være svært at hæve sig op over skyerne, for det er ikke meget reklame vi har set til Sils Maria-filmen på de hjemlige breddegrader. Jeg var mellemgodt underholdt og udfordret og erkender flere momenter af storhed, men samlet set var det også en lidt grå og trist forestilling. Filmen får 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.