Skriv en kommentar
Laurits er vokset op i skyggen af mindet af en morfar, han aldrig nåede at kende, men som kastede lange skygger helt ind i hans liv. Hans morfar var den kendte digter og surrealistiske maler Gustaf Munch-Petersen, der som 26-årig meldte sig som frivillig i den Spanske borgerkrig. En nat sneg hans sig afsted i stilhed og efterlod kun et afskedsbrev på køkkenbordet til sin højgravide kone Ursula og deres lille datter. De blev tilbage på Bornholm og 4 måneder senere blev han skudt. De nåede aldrig at sige farvel.
Ursula giftede sig igen og da de første to døtre var teenagere, blev de sendt til København. Ursula ønskede derefter ingen kontakt med dem. Familien var splittet.
Barnebarnet Laurits, som aldrig har kendt sin mormor, indser at han må forsone familien for at slippe næste generation fri. Tanken om hans morfar vil ikke slippe ham, og spørgsmålet om hvorvidt den kendte og anderkendte maler Gustaf, var en helt i borgerkrigen, eller om han var en kujon der forlod sin familie, runger hele filmen igennem.
Det er en imponerende fortælling som Laurits, der både er instruktør og barnebarn, fortæller. Det er en dokumentar, men den minder alligevel om en spillefilm. Den blander de to genrer, så det vi ser, er hvordan Laurits har oplevet det. Resultater er en meget subjektiv fortælling, der fanger følelsens essens. Med hudløs ærlighed, og varm humor, fortæller han sin historie gennem dagbogscitater, og dagbogslignende kameraoptagelser. Arkivfotos mikses med nutidige optagelser, og bl.a. forfatteren Ole Sohn fortæller om kunstneren Gustav Munch-Petersen. Vi får samtidig en voice-over med Laurits stemme, der fortæller om sine tanker undervejs i jagten på, hvad der skete i familien.
Det er fængslende og meget rørende. Man bliver opslugt af denne historie, og lader sig gribe af Laurits spørgsmål om hvordan man bliver en mand, der kaster så lange skygger.
Han insisterer på at besøge mormoren Ursula, på trods af hendes afvisninger og protester, og graver med en imponerende vedholdenhed og tålmodighed, langsomt historien frem. Filmen er et anderledes frisk pust, der selvom dele af fortællingen er meget sørgelig, aldrig bliver hverken kvalm eller for tung. Tværtimod er forsoning det fremtrædende, og Laurits vedholdenhed er både inspirerende og opløftende.
