Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Sleepless Night

27. august 2013 af Thomas Behrmann

5 stjerner Skriv en kommentar

Sleepless Night billede

Formidabel og vanvittig velspillet fransk actionthriller tager med ganske få midler genren til nye højder.

Vincent er en hårdkogt fransk politibetjent, som i selskab med sin kollega har et lille lyssky sideprojekt, hvor de stjæler narko fra byens mafiaboss Marciano. En dag går det galt og Marciano kidnapper Vincents søn. Vincent kan kun få ham at se igen, hvis han indleverer de mange kilo narkotika på Marcianos natklub.

Vincent har intet valg, så han lægger vejen forbi natklubben, med en klar hensigt om at tilbagelevere stofferne. I det øjeblik Vincent træder ind i natklubbens lokaler bliver det begyndelsen på hans personlige deroute og på godt halvanden times hæsblæsende action. Alt, hvad der kan gå galt går galt, og inden længe er Vincent centrum i et tætmasket net af korruption, bedrageri og vold.

Sleepless Night er i al sin enkelhed bygget op omkring en fortælling om en fars ultimative desperation og forsøg på at genrejse forholdet til sin søn. Vincent er fraskilt og grundet lange arbejdsdage har sønnen været nedprioriteret i Vincents liv. Men midt i virvaret og volden på natklubben brænder Vincents kærlighed til sin søn gradvist igennem. Han erkender, at sønnen måske er det eneste i hans liv, der virkelig er værd at kæmpe og leve for. Denne tematik er afsindig godt fortalt og vi mærker tydeligt Vincents desperation helt ind i marv og ben.

Vi er med hele vejen. Vi mærker sveden på panden da Vincent banker på døren til Marcianos kontor, med en sportstaske spækket med små poser med mel, i stedet for stoffer. Vi mærker også smerten da Vincent bliver gennembanket med forskellige køkkenremedier i en klassisk og superintens køkkenkamp. Det er vellavet vold af den fineste slags og det er så livagtigt, at det gør ondt.

Fornemmelsen af at være med, og tage del i Vincents jagt er én af filmens store kvaliteter. En kvalitet man ikke så ofte støder på i gængse actionfilm. Filmens sparsomme brug af locations spæder til intensiteten. Stort set hele filmen foregår i natklubben, hvor vi gennem et hektisk handlingsforløb ser og genser en række lokaler. Vi får en insiderviden og lærer at kende stedet. Heriblandt billardrummet, gangen til Marcianos kontor og hullet i sofaen, hvor Vincents har gemt sin pistol. Det er gennemført og giver en god indlevelse og en fortættet stemning. Indimellem har natklubben selvsamme effekt, som Nakatomi bygningen havde det i Die Hard.

Sleepless Night er nådesløs og nonstop action. Den er en feberdrøm af en film, som er skåret helt ind til benet i både plot og effekter. Her er ingen klatreture på Eiffeltårnet eller eksploderende helikoptere. Kun en far og hans benhårde vilje til at leve for sin søn. Det er meget effektivt. Sleepless Night er en overraskende fransk actionperle, som varmt kan anbefales.

Ekstramateriale: Trailershow, Slideshow

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment

Titel: Sleepless Night
Original Titel: Nuit blanche
Premieredato: 15. august 2013
Instruktør: Frédéric Jardin
Skuespillere: Tomer Sisley, Julien Bouisselier, Joey Starr, Laurent Stocker, Serge Riaboukine, Birol Ünel, Lizzie Brocheré
Spilletid: 98 min.
Selskab: Chic Films, Saga Films, 2011
Genre: Action , Thriller






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...