Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Smallfoot

4. oktober 2018 af Malene Straarup

3 stjerner Skriv en kommentar

Smallfoot billede

Smallfoot vender sagnet om yetien på hovedet i denne lettere forudsigelige og anonyme animationsfilm.

Højt oppe i Himalaya-bjergene bor yetien Migo (Kenneth M. Christensen) sammen med resten af yeti-samfundet. En dag får han dog øje på et skinnende metal-monster, der viser sig at indeholde... en Smallfoot! Migo begynder nu at betvivle alt han tror på, og sætter sig for at finde sandheden. Præmisset for filmen er sjovt og vendt på hovedet. For tænk hvis du var en yeti, og lige havde set den sagnomspundne ’Smallfoot’ for første gang?

Vi har dog hørt historien utallige gange: Hovedkarakteren finder en ny sandhed, der får ham/hende til at udforske verden og udvide horisonten. Her tages det dog meget bogstaveligt da yetierne bor på en bjergtop, og er overbevist om at verden slutter her.
Moralen er også smurt tykt på i denne animationsfilm: Vi skal kunne leve sammen uden frygt. Men den rummer også en meget sund livsfilosofi, hvor man skal sætte spørgsmålstegn ved alt, i stedet for at lade andre bestemme hvad man skal tro på i denne verden, selvom det er væsentlig lettere.

LOC lægger stemme til yeti-høvdingen Stenmesteren. Man undres til at starte med hvorfor valget netop landede på den kendte rapper. Det er nemlig tydeligt at han ikke er øvet i denne bedrift og hans fremførelse virker monoton og overdreven århusiansk. Midt i filmen kommer der dog en rap-sang og her tager han kegler, så man forstår valget til dels. Musikken og sangene i filmene er faktisk et af dens stærkeste punkter. De er fængende og godt produceret, og de fleste vil nok genkende den nye version af David Bowie og Freddy Mercurys Under Pressure.

Smallfoot er en oplagt film at tage ungerne med ind og se i efterårsferien, og de skal nok få et godt grin ud af den. Karaktererne er søde, musikken er god, men udover at det er en hyggelig ferie-film, vil den nok hurtig gå i glemmebogen igen. Naturen i filmen er flot animeret, og yetierne er kreeret som søde og bamsede væsner, der vil tiltale det helt unge publikum. Humoren er let og tilgængelig - dog til tider ret forudsigelig, så vil man have en lettere anonym feel-good familie animationsfilm, så er man kommet til det rette sted.

Titel: Smallfoot
Original Titel: Smallfoot
Premieredato: 4. oktober 2018
Instruktør: Karey Kirkpatrick, Jason Reisig
Skuespillere: Silas Holst, Liam O’Connor, Kenneth M, Christensen, KARUI, Laus Høybye
Spilletid: 96 min.
Selskab: Warner Bros., 2018
Genre: Familie , Humor , Tegne- og animationsfilm
Link: https://www.warnerbros.com/smallfoot






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...