Skriv en kommentar
Eventyret om snehvide er blevet fortalt på film før. De fleste af os har set Disneys klassiske tegnefilm, der på godt og ondt præsenterer eventyret som en børnehistorie. Denne nye udgave, hvis titel indikerer, at den handler om noget mellem Snevide og Jægeren, er en mere voksen fortælling. Temaet er nu ikke længere om en ung pige der skal blive voksen, og hvordan hun skal kæmpe for at fri sig fra sin mor(stedmoder), men i stedet et oprør mod en ondsindet dronning og den unge prinsesse, der skal lede oprøret.
Som sådan er det vel også en fin ændring, og filmens visuelle stil mangler ikke noget. Den kombinerer det eventyrlige over riddere i fuld pladerustning, magi og trolde, med til tider ret grusomme koncepter. Ikke mindst er den onde dronnings magi meget klistret og ækel at se på, og man er på ingen måde i tvivl om at hendes kræfter koster dyrt fra et moralsk standpunkt.
Desværre betyder ændringen også, at Snehvide selv ikke rigtigt har nogen udvikling. I stedet for at hun skal lære at klare sig selv og ikke stole på alle de fremmede gamle damer i skoven, så skal hun her undslippe fangenskab og afsted for at hente sin hær og tilbage erobre sin trone. Fordi hun virker så isoleret i sin celle i starten, er der ikke meget udvikling i hende. Når hun endeligt når til sin hær, og skal påtage sig rollen som leder og inspiration, er det med en traditionel tale, der bliver rodet og uforståelig.
Til gengæld er der blevet plads til den onde droning. Hun har både motivationer, flashbacks og andet godt. Hun er ond, ingen tvivl om det, men det er lettere at forstå, hvorfor hun gør, som hun gør. Det er bare ærgeligt, at der ikke bliver givet samme opmærksomhed til hovedrollen og de to mænd i hendes liv.
I det hele taget bærer filmen præg af, at man ville lave en mere voksen udgave af Snehvide, men at man så er faret lidt vild under vejs.
Dronningen er blevet mere kompleks, modsat Snehvide. Jægeren er blevet indsat som kærlighedsfigur, og der er blevet indlagt en prins med samme rolle, men det potentielle trekantsdrama har ingen forløsning og falder derfor noget til jorden.
Generelt gør skuespillerne, specielt Charlize Theron der spiller dronningen, det ganske godt, men undtagelse er Kristen Stewart, der spiller Snehvide. Kristen Stewart er unægteligt smuk og er på den måde en god Snehvide, men hendes replikker virker stressede, og nogle af de ting hun siger, giver meget lidt mening. Om dette skyldes skuespilleren eller manuskriptet er svært at bedømme. Der er også en lidt underlig kerne af kristendom at finde i rollen, en slags kvindelig jesus, men dette er hverken klart eller bliver brugt til noget.
Alt i alt en smuk og udemærket film. Men for hver magiske og smukke element I filmen, lige så meget lider den af et rodet element, der ikke ved hvad det laver. Instruktøren, Rupert Sanders har en smuk visuel stil, og på den front bliver det interessant at, hvad han finder på næste gang. Men Snow White and the Huntsman er desværre ikke så god, som den måske kunne være.
