Skriv en kommentar
Filmen her er bygget på mesterbokseren Rocky Grazianos selvbiografi. Grazianos historie er god og indeholder alle de elementer, der skal til for at lave en god moralsk fortælling.
Vi starter med at følge den unge knægts opvækst med en voldelig og drikfældig far, der aldrig selv slog til som bokser. Således ilde stedt og rebelsk af sind driver vores hovedperson rundt i New Yorks gader, hvor han sammen med sine bandevenner går fra den ene vaneforbrydelse til den anden. Oven i det hele tvinges rebellen ind i det regelrette miljø i hæren, snart er der også problemer og vores helt er på springtur. En tur bag tremmer og en tilfældig reklame om at tjene penge som sparingspartner for boksere, ændrer dog situationen.
Langsomt finder slagkraften udfoldelse i boksehandskerne, der regner som mortergranater over modstanderne. Og da forelskelsen også sænker sig over Rockys liv, kører det på vej mod en god tilværelse. Men med som blind passager er fortidens spøgelser og tvivlsomme personager, der arbejder på at få Rocky ud af fatning for at tjene en skilling på bokseodds.
Inden længe må Rocky kæmpe en sidste og afgørende kamp, og denne gang har han for alvor noget at tabe.
”Somebody up there likes me” er således en god boksefilm, der formår at spille på flere tangenter. Her er det psykologiske drama blandet med sportens dramatik. I sort hvid skabes der en stemning, der fører os ind i sindets veje og i de yderst velkomponerede boksescener sidder man ude på kanten af stolen. Alt dette vist igennem heltens synsvinkel, hvor hovedkarakteren giver Paul Newman en af hans mange fine roller. Oprindeligt skulle Rocky have været spillet af den unge rebel James Dean, der dog forinden var forulykket med døden til følge.
Udskuddets kamp for overlevelse i en verden, hvor den sociale arv ikke lover godt er en klassisk fortælling, der som i Sylvester Stallones senere portrætter af the italian stalion og får mæle.
Sportsfilm har det med at være karikerede, forudsigelige og konstruerede, men i de vellykkede bokserfilm fungerer det godt. ”Somebody up there likes me” er ikke på niveau med en film som Scorseses ”Raging Bull” (1980), men Robert Wise har på grundlag af den biografiske fortælling om Rocky Graciano skabt en yderst seværdig film, der stadig den dag i dag holder. Instruktøren bag historiske dramaer som ”Helen of Troy” (1956) og musicals som ”Sound of Music” (1965), har det med at spille lige lovligt kraftigt på den sentimentale. Men kan man sluge den pille, vil ”somebody up there likes me” gå godt ind og måske ikke give en lige højre til kæben men en fin filmoplevelse.
Hos Robert Wise er instruktionen af største klasse og stemningsuniverset helstøbt, og med Paul Newman i topform bliver det til en film for både drengerøve og piger af den romantiske slags. Under alle omstændigheder er filmens udgivelse meget velkommen og velegnet til opvarmning til den nye Rocky-film.
Ekstramateriale:
Der er tilføjet et kommentatorspor, som man kan slå til under afspilningen af filmen, og det er bestemt værd at gøre. For her fortæller hovedsageligt instruktør Robert Wise om filmens tilblivelse. Martin Scorsese får også lov at komme til orde i forhold til filmens realistiske billede af New York. Derudover byder sporet også på kommentarer fra Paul Newman, Robert Loggia og Richard Schickel.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..
