Skriv en kommentar
Sonja fra Saxogade var i sin tid noget af det mest populære børne-Tv, der kunne fremskaffes i monopoltiden. Ser man med nutidige øjne på de tre serier, Sonja fra Saxogade, Sonja på Bornholm og Sonjas jul, så har vi mest at gøre med en nostalgisk og romantisk Danmarkskrønike, der ikke tager sociale problemer op det debat, men forholder sig til de interne stridigheder i en lille dansk familie på Vesterbro i slutningen af 1960’erne.
Sonja er en ret almindelig pige med en lillebror Bjarne og en lillesøster Heidi. Hendes far er smuttet og moderen (eminent spillet af Jytte Abildstrøm) er elskeligt kvindemenneske, der er alt for distræt til at passe på andre end sig selv, hvorfor der i familien opstår en hierarkisk hakkeorden. Moderen skælder Sonja ud og Sonja lader det gå ud over Heidi, der stiltiende sukker og kigger på lille Bjarne, som bare skal sove for at være populær.
Vesterbro er et maleri af hyggelige karakterer. Vi møder Bodil Udsens Mutter Fit og Fru Bager, som uden hæmninger kalder Sonja de værste ting. Moderen, Norma, der på ingen måder er Norma(l) er blevet forladt, men kurtiseres af vinduespudseren Frede (Freddy Fræk), der til både er med i Bornholm-serien og i Sonjas Jul frier til den i bund og grund søde dame. Et godt eksempel på et nostalgisk blik på Vesterbro-tilværelse anno 1968 sker i afsnit 1, hvor Bjarne forsvinder. I dag ville man straks have travlt med noget andet, men på Sonjas Vesterbro smider alle alt og indleder en eftersøgning, som var det kronjuvelerne, der var blevet stjålet.
Der er intet om de begyndende sociale problemer, indvandring, prostitution og narkomani. Alle har sit og alt går godt. Lige sådan noget for børnene i virkeligheden.
I anden del af serien skal Sonja på landet eller rettere Bornholm for at få lidt frisk luft i sommerferien. Her møder hun kasketdesigneren Hr. Møller og Jesper Kleins dannede sommerfuglesamler (i øvrigt samme år, hvor han indspiller den fremragende ungdomstragedie Balladen om Carl Henning, der gav ham en Bodil-pris). Fordi Norma savner sin Sonja (eller fordi hun gerne vil have Heidi passet) og fordi Frede, der nu har egen forretning, har købt et telt drager de nu til Gudhjem på camping. Og fjumser Norma rundt på Helligdomklipperne i højhælede og lårkort til stor moro for publikum.
I Sonjas jul er der pres på hos Norma. Hun får besøg af Fredes forældre og har aldrig stegt en flæskesteg før. I ly af mørket smutter Norma ned til bageren og får den lavet der. Sonja glæder sin mor ved at købe en broche fra en butik omme i Istedgade og til gengæld får Sonja tre par strømpebukser. Uden rigtigt at handle om noget, er historierne dejligt uhøjtidelige og virker lettere improviseret, hvilket giver Sonja-serien et helt nybølge-agtigt præg i sit udtryk. Man slipper for al den magi og fis, der præger TV for børn i dag. Til gengæld tror jeg også man skal være på den anden side af 30 for at se, hvor værdifuldt det er.
Musikken som er skrevet af Erik Wassberg er nærmest verdensklasse DR Børne-TV’s musik. De letgenkendelige temaer, der er jazzet op kunne man godt savne i dag, hvor alt skal være hip som hop.
Sonja i Saxogade er kanon i dansk TV, men der skal virkelig tålmodighed til for de mindste for at kunne nyde det i dag. Mor og far (eller bedsteforældrene) kan dog sagtens se dette fine folkekomiske københavnerindslag.
Jytte Hauch-Fausbøll har skrevet og instrueret dette mesterlige monopol-TV
