Skriv en kommentar
Danske gyserfilm er ikke noget, vi ser så tit. Måske fordi vi som sådan ikke har noget at være bange for med vores godtroende hjerter, sarkasme og kedelige sommervejr. Dog bliver et dansk par sat på en gevaldig prøve, da de bliver inviteret af et hollandsk par i Christian Tafdrups nye spillefilm. Langt væk fra det stille og trygge Danmark – ud i en mørk og dyster skov med nogle mærkværdige mennesker.
En dansk familie møder på deres ferie i Toscana et hollandsk par, som de ender med at få god kemi med. Da familien modtager et postkort om en invitation til parrets landsted i Holland, siger de ja tak. Det er jo godt at have gode venner i udlandet. Da den danske familie ankommer i Holland, ændrer stemningen sig drastisk og danskerne oplever fra start af en grænseoverskridende adfærd – men vil de sige noget til de to hollændere? De er dog trods alt fine og høflige danskere.
Sidsel Siem Koch og Morten Burian er begge to fantastiske i hovedrollerne som det danske par, som bare ikke kan sige fra. Alle vores værdier fortæller os jo, at vi aldrig skal tro de værste om folk – og da slet ikke når man har haft en rigtig god ferie sammen i Toscana. Frustrationerne og angsten findes hos det danske par, men de bevarer forsat roen som de høflige mennesker, de nu engang er.
Uhyggen spreder sig igennem sit publikum. Ikke fordi filmen er fyldt med jump-scares, uhyggelige klovne eller onde ånder, men fordi den spiller på vores egen frygt. Nemlig den høflighed, der på et tidspunkt kan få os på et forkert spor. Det sætter følelserne i gang hos den kernefamilie, der bare vil have det rart og hyggeligt, men ikke tør sig fra. For hvad ville der ske, hvis man taber ansigt overfor fremmede? Så er det nemmere at smile pænt og holde smerten ud. Dette fører også til en chokerende og decideret ubehagelig slutning, hvor man som publikum helst gerne vil kigge langt væk.
”Speak No Evil” er chokerende, yderst vellykket og ikke mindst skræmmende god. Den dyrker vores angst og høflighed på et meget højt niveau, hvor vi som publikum sidder og sitrer i hele kroppen. Alle spiller deres roller til perfektion, hvor følelserne bliver undertrykt, og uhyggen dermed får lov til at sprede sig.
