Skriv en kommentar
Jeg skal med det samme indrømme at jeg er en af de personer, der har et meget begrænset kendskab til Marvel-universet. Men måske gør dette mig i stand til at bedømme Sam Raimis Spider-man film som netop dette: en film, der skal være tilgængelig og underholdende for alle – også de, der ikke har dyrket Spider-man i årevis.
Og lad det være sagt med det samme: for en ”lægmand” er Spider-man filmen glimrende underholdning.
Sam Raimi havde en tung arv at løfte da han fik opgaven at instruere den seneste satsning indenfor tegneserie-filmatiseringer. Spider-man er ikke alene den nok mest populære Marvel-figur overhovedet, men tegneserie-filmatiseringer er efterhånden en gammel genre i Hollywood, og Raimi havde store forbilleder at leve op til. Herunder Richard Donners ”Superman” fra 1978, Tim Burtons ”Batman” fra 1989 og senest Bryan Singers ”X-Men” fra 2000. Alle disse filmatiseringer er vellykkede, men især ”Batman” indvarslede en ny tid for tegneserie-filmatiseringer, og har lige siden været en slags standard som de fleste andre filmatiseringer af tegneserier har været målt ud fra. Lidt unfair måske, men sådan er det blevet.
Sam Raimis ”Spider-man” lader imidlertid ikke Burtons ”Batman” meget tilbage at ønske. Den er ganske vist ikke helt så excentrisk som ”Batman” og slet ikke nær så dyster. Dette er imidlertid ganske passende, for ”Spider-man” i Sam Raimis udgave er mere en historie om, hvordan den helt almindelige teenager Peter Parker ved et uheld får superkræfter, og om hvordan disse kræfter ændrer hans liv. Det er således på mange måder en klassisk dannelseshistorie Raimi fortæller, blot i superhelt-indpakning.
Peter Parker (Tobey Maguire) er på studietur med sin high-school klasse på et laboratorium, hvor man har eksperimenteret med genmanipulering af edderkopper og dermed har skabt en ny race. Ét af krybene er sluppet ud af sit terrarium og bider Parker. Dagen efter vågner han op med helt nye evner: han har ikke længere brug for briller, han har fået fantastiske reflekser og er blevet meget stærkere. Han finder desuden ud af, at han har fået evnen til at skyde spind ud af sine håndled, at han er i stand til at foretage de mest utrolige akrobatiske spring. Og sidst men ikke mindst har han fået en sjette sans – edderkoppe-sansen, som Parker kalder den.
Men ingen superheltehistorie ville være noget uden en superskurk. I denne første ”Spider-man” film (for der er en toer på vej) har man valgt at fokusere på skurken ”The Green Goblin” (Willem Dafoe), der i virkeligheden er far til én af Peter Parkers klassekammerater og en slags mentor for Peter. Norman Osborn bliver til The Green Goblin da han bruger sig selv om forsøgsperson for et kemisk middel hans firma er ved at udvikle for den amerikanske hær. Det går selvfølgelig galt, og Osborn bliver dybt skizofren og veksler mellem sin identitet som Osborn og The Green Goblin.
The Green Goblin begynder at lave ravage i New York City, og Peter Parker (som nu er blevet færdig med high-school og søger arbejde i byen) indser at han må bruge sine superkræfter på at stoppe denne galning. Her træder Peter Parker for alvor i karakter, og Spider-man fødes for alvor.
Men en superhelt og en skurk er også sjældent nok til at fuldende en superhelte-historie. Der må selvfølgelig være en vis portion romantik. Peter Parker har gennem hele sit liv været forelsket i sin klassekammerat Mary Jane (Kirsten Dunst), og deres forhold (eller mangel på samme) spiller også en stor rolle i filmen – dog uden at det ødelægger filmens dramatiske flow. Flere gange må Spider-man redde Mary Jane ud af livsfarlige situationer, og hun forelsker sig i Spider-man uden at vide at det i virkeligheden er hendes gamle ven Peter. Da The Green Goblin finder ud af hvem Spider-man virkelig er leder Peters forelskelse i Mary Jane frem til den sidste konfrontation mellem helt og skurk.
Så bør der ikke siges mere om selve handlingen, der heller ikke lader sig genfortælle til filmens fulde ære. Der er mange fine detaljer i filmen, der bør opleves og ikke genfortælles. Især første del, hvor Parker får sine evner og skal lære at bruge dem, er vellykket.
Men filmen er solidt underholdende i samtlige 121 minutter, og handlingen veksler adræt mellem de actionprægede scener og de romantiske elementer i historien. Action-scenerne er naturligvis filmens omdrejningspunkt, og her må effekterne fremhæves som det de er: mildest talt fantastiske. Man er fuldstændig parat til at tro sine øjne når man ser Spider-man svinge sig mellem New Yorks bygninger, broer og kraner.
Skuespillet er udmærket hele vejen igennem. Den lidt spinkle Tobey Maguire gør det glimrende som Spider-man, Willem Dafoe har tydeligvis moret sig med rollen som den skizofrene galning, og Kirsten Dunst er henrivende som Parkers store forelskelse Mary Jane. Skuespillerne lader sig aldrig forlede af de mere ”alvorlige” sider af historien, og instruktøren Raimi har tydeligvis også styr på historien. Ingen af filmens aspekter får lov til at dominere på bekostning af de andre, og man sidder tilbage med fornemmelsen af en helstøbt film.
Sam Raimi har med Spider-man føjet sit navn til den relativt korte liste af instruktører der har præsteret en rigtig god tegneserie-filmatisering. Nu glæder vi os bare til 2’eren.
DVD Ekstramateriale
Ekstramaterialet på dobbeltskive-udgivelsen af Spider-man er fyldigt, omend det for visse sektioners vedkommende virker en lille smule rutine-præget og for andres vedkommende lidt tilfældigt.
I forbindelse med filmen (Skive 1) er der mulighed for to kommentar-spor: den ene med filmholdet og skuespillerne, den anden med special-effects folkene. Der er desuden mulighed for at tilføje såkaldte ”Pop-up factoids” – små tekst-kasser, der giver noget baggrundsinformation om de forskellige scener. På samme skive ligger der desuden de obligatoriske tekst-beskrivelser af rolle-indehaverne, fire trailers (heraf kun én for Spider-man, resten er for andre film!), to musikvideoer fra filmens soundtrack og 10 TV-reklamespots for filmen.
Den mere interessante Skive 2 er delt ind i to sektioner: den ene omkring filmen, den anden tegneserien. Om tegneserien er der blandt andet en 25 minutter lang dokumentar, hvor seriens skaber og andre tegnere fortæller om deres forhold til figuren, og om hvordan Spider-man har udviklet sig siden han blev skabt i 1963. Der er desuden en stor sektion, hvor man kan se forsiden af alle Spider-man hæfterne siden 1963 samt få et kort resume af nummerets handling. Dette er en virkelig fed feature som man kan bruge lang tid på at udforske.
Det samme gælder for både galleriet med skurke og galleriet med Peter Parkers forskellige kærester gennem serien. Skurkene og kæresterne beskrives i detaljer og der er naturligvis masser af billeder fra serien.
Tegneserie-sektionen på Skive 2 indeholder flere andre features, herunder tips og tricks til Spider-man computerspillet fra Activision.
Film-sektionen på Skive 2 indeholder to dokumentarer omkring filmens tilblivelse (hhv. 25 minutter og 40 minutter), små interviews med instruktøren Sam Raimi og filmkomponisten Danny Elfman (begge ca. 7 minutter lange), prøvefilmninger af bl.a. Tobey Maguire og nogle kostume-tests hvor man ser de forskellige skuespillere i deres kostumer. Især prøvefilmningerne og kostume-testen virker lidt tilfældige, da der ikke er nogen form for kommentarer til dem. Endelig er der desuden en sektion med sjove fejl, der er sket under optagelserne.
Begge skiver indeholder desuden nogle DVD-ROM features som man kan udnytte ved at anvende DVD-skiverne i drevet på sin computer.
Alt i alt er ekstramaterialet på denne 2-skive udgave af Spider-man fyldigt og af ret høj kvalitet. Især tegneserie-delen på Skive 2 er god. Hvis denne DVD er ens første møde med Spider-man vil meget af baggrundsmaterialet være en rigtig god ressource til yderligere at udforske Spider-man universet inden man eventuelt kaster sig over selve tegneserien. Hvis man ikke er ny Spider-man fan vil ekstramaterialet sikkert alligevel være et kærkomment supplement.
Filmens ekstramateriale får 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
