Spider-Man: Far From Home' er fortsættelsen på Spider-Man: Homecoming (2017) og foregår i kølvandet på de tragiske begivenheder i Avengers – Endgame (2019).
Peter Parker (Tom Holland) er tilbage på gymnasiet i New York og sammen med klassen skal han på sommerekskursion i Europa. Her har han lagt en romantisk plan for, hvordan han endeligt vil vinde MJ’s gunst og samtidigt holde en velfortjent ferie fra alt superhelteriet. Men studieturen bliver selvfølgelig ganske anderledes end forventet, da der ikke går lang tid før Avengers-lederen Nick Fury kontakter ham med en opgave. Spider-man skal sætte en stopper for nogle bizarre angreb over hele verden i samarbejde med nye helt Quentin Beck aka Mysterio, der kommer fra en anden dimension.
Da næste angreb helt tilfældigt kommer til at ske på studieturen i Venedig, ser Peter ingen anden udvej end at trække i latexdragten igen mod den mystiske fjende Elementals.
Personligt er jeg helt stået af Marvels inferno af superheltefilm, der som, med mangel på bedre ordvalg, er filteret ind i hinanden i et stort edderkoppespind. Jeg havde håbet at Spiderman Far From Home var blevet forskånet fra hele Avengers-miseren og stod alene som en underholdningsfilm, men igen skal vi trækkes med cross-over-handlinger, handlingstråde og fandom fra tidligere filmudgivelser. Det er næsten synd, at Marvel langsomt spolerer hver eneste film med snak om tidligere handlingsspor fremfor at koncentrere sig om udviklingen og handlingen i den pågældende film. Mit hjerte græder ikke for Iron Mans død eller Captajn America’s forsvinden midt i en slåskamp i en Spiderman-film. Disse film er efterhånden blevet en del af en lukket klub, hvor kun Marvelfans er inviterede og det er rigtig ærgerligt for os andre, som bare en gang imellem gerne vil se en superheltefilm og ikke 30 om året.
Når det er sagt, så er Spider-man - Far From Home en frisk og underholdende film og den rammer sikkert plet lige i konfirmandens pubertetshjerte: Peter Parker har et godt øje til MJ og har planlagt det store kærlighedskorstog i Paris, men de fleste drenge har nok prøvet noget lignende og det går ikke lige som planlagt. Pigen har nok et godt øje til anden og man selv er bare pinlig.
Filmen er mærkelig blanding af en teen-flick romcom og superheltefilm. Hele skoleudflugten til Europa minder om Fars Fede Ferie-filmene eller Eurotrip.
Superheltedelen holder niveauet rent udstyrs- og underholdningsmæssigt, når det kommer til actionsekvenserne. Men når Peter Parker bliver pinlig over at blive set i underbukser eller når hans skolekammerat Ned akavet fletter fingre med en anden, kapper filmen over i National Lampoon's humor.
Den unge britiske skuespiller Tom Holland, som trækker i edderkoppedragten, bliver aldrig min kop te. Han ligner for meget en 13årig skoledreng og hans barnelige, naive sind og stræben efter at være en sej dreng g skøjtejæger, ligger for mit vedkommende langt fra Peter Parker og Spider-man arketypen. Jeg synes fortsat at Tobey Maquire var langt mere rammende.
Ud fra præmissen er filmen ganske udmærket med masser af action og high school-romantik og den vil sikkert ramme plet blandt teenage-publikummet. Men herhjemme er fortsat Sam Raimis Spiderman-film med Tobey Mcquire, der bliver sat på hjemmebiografen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.