Skriv en kommentar
Et umage par
Oliver og hans mor, Maggie (Melissa McCarthy), er Vincent McKenna (Bill Murray) nye naboer, der lige er flyttet til området efter skilsmisse mellem Maggie og hendes mand. En dag bliver Oliver nødsaget til at banke på Vincents dør, fordi hans telefon og nøgler til huset blev stjålet i skolen af gruppe drenge. Vincent åbner modvilligt døren og tager drengen med ind, da han hurtigt opdager en vej til at tjene nogle penge og betale nogle af de mange penge tilbage, som han efterhånden skylder rundt omkring i byen.
Selvom de som først antaget er et umage par; en gammel krigsveteran, førtidspensionist med hang til Bourbon og andre stærke drikke og en ung dreng med hovedet godt skruet på, men lille og spinkel af sin størrelse, så går de to perfekt i spænd – måske netop på grund af deres modsætninger. Deres bekendtskab udvikler sig, og det fører til nogle meget hjertevarme og humoristiske oplevelser sammen, som dog selvfølgelig også indeholder nogle bump på vejen.
Flotte præstationer
St. Vincent er en hjertevarm, humoristisk og underholdene film, der også indeholder mange flotte stilbilleder med flotte kompositioner. En fryd for øjet, når kameraet står stille og scenen foregår indenfor kameraets rammer. Desuden er det pragtpræstationer af skuespil, der bliver fremført foran kameraet, især af Bill Murray, som den gamle, gavne og livstrætte mand, som også, når han smiler, indeholder meget hjertevarme. Den unge Oliver, spillet af Jeaden Liberher, udvalgt mellem 1500 unge børn, gør også et fantatisk stykke arbejde som den unge, meget betænksomme og gammelkloge dreng, der er lille af størrelse, men stor af tanker og ord. De to har kemi sammen, hvilket løfter filmen fra gennemsnitlig god til en af de bedre komedier i lang tid. Også Mellissa McCarthy og Noami Watts, som spiller en prostitueret danser, der er gravid, gør det fantastisk. De spiller alle fire med humor og hjertevarme, som løfter filmen og aldrig får den til at gå over i den alt for sentimentale grøft.
Forudsigelig underholdende
De fire fantastiske skuespilspræstationer kan dog ikke ændre på manuskriptet, som er veldrejet, men også forholdsvist forudsigeligt. St. Vincent er en feel-good film, og derfor forbliver den også temmelig forudsigelig i sin udformning, men det ændrer dog ikke på underholdningsværdien. For underholdt, det var jeg gennem de 102 minutter, som filmen varer. Så selvom manuskriptet er hentet med inspiration fra instruktøren, Theodore Melfi’s eget liv, hvilket giver fortællingen et fint personligt twist, så er det ikke banebrydende, men igen – underholdende.
St. Vincent er til de, der ikke vil gå glip af en Bill Murray i topform, ikke kan stå for dygtige skuespilspræstationer begået af børn og trænger til et godt grin og en god fornemmelse i maven, når de forlader biografen, for det er, hvad man får.
