Skriv en kommentar
Kaptajn Kirk (Chris Pine) og resten af besætningen er denne gang afsted på en fem år lang mission. Her støder de ind i Krall (Idris Elba), der formår at ødelægge The Enterprise, og de strander derfor på den øde planet Altamid. Scotty (Simon Pegg) møder her Jaylah (Sofia Boutella), der tidligere er flygtet fra Krall og viser sig herefter at blive en vigtig brik i at få reddet besætningen og komme sikkert hjem.
Idris Elba spiller skurken Krall, der angriber The Enterprise. Han er gang med at samle et altødelæggende våben, der truer føderationen og rumstations-byen Yorktown. Det er dog først hen imod slutningen af filmen at vi finder ud af hvad Kralls motivation for al ødelæggelsen er. Indtil da virker han blot som endnu en hul skurk med trang til destruktion og magt, og det er derfor for sent at han bliver en interessant karakter.
Filmen er denne gang delvist skrevet af Simon Pegg, som vi normalt kun ser i rollen som maskinmesteren Scotty. Sammen med Doug Jung har de skrevet en historie der er en klassisk Star trek affære. Man fornemmer en stor kærlighed og loyalitet til franchisen, når gamle replikker bliver fornyet og når bones udbryder: ”For god sakes, man! I’m a doctor, not a pilot!” Der er en helt forrygende kemi mellem lægen Bones (Karl Urban) og Spock (Zachary Quinto) der må lære at holde hinanden ud og arbejde sammen, da de strander alene på Altamid.
Filmen er tilegnet Leonard Nimoy og Anton Yelchin. Hvor Nimoy levede et lang og triveligt liv, blev Yelchin dog desværre kun 27 år og mistede livet i en bizar ulykke d. 19. Juni. Det er bestemt en fornøjelse at se ham som den evigt optimistiske og ukuelige Pavel Chekov, men det er samtidigt bedrøveligt når man ved at han aldrig skal spille Chekov igen eller andre roller for den sags skyld. Heldigvis havde han færdiggjort en håndfuld film der vil udkomme det næste års tid.
Star Trek Beyond er desværre ikke helt på højde med de to forgængere i den nye installation. J.J. Abrams er stadig producer på filmen, men denne gang sidder Justin Lin i instruktørstolen, som man måske kender fra The Fast and the Furious serien. Action-sekvenserne er da også fantastisk smukke. Især scenen hvor The Enterprise bliver revet i småstykker er fabelagtigt udført. Man kunne nu godt have ønsket sig lidt mere handling, og lidt mindre action. Filmen egner sig desuden visuelt godt til 3D formatet, men med et overbrug af cirkulære panoreringer kan man desværre godt ende med at få lidt kvalme. Der er bestemt mere humor, end vi oplevede i den mørkere Star Trek Into Darkness (2013), hvilket kun er positivt, men det er ikke nok til at hæve niveauet op til de to andre film.
Trailer:
