Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Star Trek er muligvis den mest ekspansive visuelle franchise til dags dato. Lige siden 1960’erne har der været et hav af serier, film, fortsættelser, prequels og reboots. Hvis man er ny i universet (no pun intended) er det svært at finde hoved og hale i, hvor det helt rigtige sted er at starte. Den originale serie fra 60’erne er ikke ældet perfekt, selvom jeg stadig anser det som blandt det ypperste i franchisen. Den næste serie er så “The Next Generation”, der bestemt har sine vanskeligheder i de første par sæsoner. En ting er dog sikkert - man skal ikke starte med det nyeste skud på stammen - “Star Trek: Picard”. Denne er nemlig en direkte opfølger til “The Next Generation” og de film, der ligeledes omhandler de samme karakterer.
Vi følger her den aldrende og forhenværende USS Enterprise kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart), der nu nyder sit otium på en vingård i Frankrig. Da den unge kvinde Dahj (Isa Briones) beder om hjælp, tvinges Picard ud af sin isolation, og ender på endnu et rumeventyr.
Serien byder ikke på de store overraskelser, så at afsløre flere detaljer end det ovenstående referat, ville røve dig fra de små øjeblikke, hvor den rent faktisk tager nogle uventede drejninger. Dette er nemlig hovedsageligt en slags epilog til Star Treks nok mest ikoniske serie og karakter, der ikke fortjente at blive spist af med filmen “Star Trek: Nemesis”. Har du ikke set denne, er der intet at frygte - du får de detaljer, du har brug for i “Star Trek: Picard”. Har du derimod set den, har du sikkert også glemt det meste igen, for den er blandt de værste Star Trek film, der er produceret. Værst af alt er når “Star Trek: Picard” forfalder til simpel nostalgi. Ja, der er masser af referencer til tidligere film og serier samt gensyn med flere kendte ansigter, og disse føles påklistrede og til tider tåkrummende.
Det hele er dog langt fra elendigt - der er bare en del overflødigt fyld imellem. “Star Trek: Picard” er helt i den rette Star Trek ånd eftertænksom, filosofisk anlagt og afdæmpet. De få actionmættede øjeblikke er perfekt eksekveret i sin opbygning, og netop velfungerende fordi de fylder så lidt. Patrick Stewart leverer naturligvis endnu engang varen - denne gang som en mand, der lever på grænsen mellem ikke at kunne give slip men gerne ville. Deruover kæmper han med en hjernesygdom, som giver karakteren samt det til tider sterile plot en større menneskelig værdi. Desværre falder Picard ofte i baggrunden for at give plads til de nye karakterer, og her er Dahj bare hamrende kedelig - både som karakter men også Isa Briones’ endimensionelle præstation. Hun vokser lidt med opgaven, så der er trods alt håb for den næste sæson.
På trods af sine åbenlyse problemer, er “Star Trek: Picard” et kig værd for Star Trek fans, men man skal netop være fan for at kunne nyde serien samt opfange detaljerne og svælge i nostalgien. “Star Trek: Picard” har skam potentiale og indhold nok til et par sæsoner mere, men der skal skæres ned på det overflødige og skrues op for overraskelserne.
Ekstramaterialet byder på en del slettede scener, små featurettes og kommentarspor undervejs. Det er glimrende supplement for os nørder, der gerne vil have lidt ekstra med.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney.
