Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Hvis man ikke er så velbevandret i Star Trek-universet, kan det ved første blik være svært at falde i svime over 7. sæson af The Next Generation fra 1994. Personskildring og kameraføring holder en jævn standard – hvis man altså sammenligner med de visuelle herligheder fra nutidens 20 år yngre spillefilm. Til gengæld er der grund til at blive begejstret over den stadige variation over det grundlæggende og for science fiction-genren evigt udfordrende tema: menneskets møde med nye verdener, planeter og civilisationer.
I The Next Generation bliver et nyt hold Starfleet-officer sendt ud i et nyt og moderne Starship Enterprise i et forsøg på at genoplive Star Trek-universet. Det var vovet i forhold til fanskarens vemodige minder om den første omgang, der løb over TV-skærmene fra 1966 til 1969, men det lykkedes faktisk at tegne et bæredygtigt person-/figurgalleri. Dertil kommer, at episodernes plots fint fører traditionen videre.
Efter denne sidste sæsons 25 episoder er det alligevel på sin plads at spørge, om ikke idérigdommen under alle omstændigheder måtte komme til en ende. Med 178 episoder kan man i hvert fald konstatere en vis inerti og rutine, så det kan knibe med at holde entusiasmen ved lige ude foran skærmen. Der er heldigvis en række højdepunkter sæsonen igennem.
I episoden ”Inheritance” bliver Datas ’familie’-historie i en kontekst, hvor Data er sendt for at forhindre en planets truende kernenedsmeltning. I ”Parallels” vender Worf efter en udflugt tilbage til Enterprise, blot at opleve besynderlige hændelser, som kan hænge sammen cardassianske – en af Star Trek-universets fantasifulde og hér særdeles fjendtligtsindede racer – forsøger at tage kontrollen over Starfleet. ”Lower Decks” bevæger historien sig ned blandt befalings- og arbejdsmænd for at beskrive, hvordan der bliver forhandlet og tildelt tillæg til Enterprise-besætningen. En spøjs måde at beskrive arbejdsmarkedsforhold på - i Star Trek-sammenhæng.
Og så er der ikke mindst sæsonafslutningen i ”All Good Things …”, hvor Captain Jean-Luc Picard på den ene side genoplever tiden lige før udsendelsen af det nye Enterprise seks år tidligere. På den anden oplever han uden varsel et glimt ind i en fremtid, hvor han er gået på pension og nyder sit otium på familiens vingård i Labarre i Frankrig. Samtidig får Picard ordre til at drage til den Romulanske neutralitets-zone for at undersøge en spatial anomali – altså én eller anden forstyrrelse i tid og rum. En forstyrrelse, som har konsekvenser for Picards oplevelse af både fortid, nutid og fremtid.
Alt ender selvfølgelig godt og Picard beslutter sig for første gang nogensinde for at deltage i de ledende officerers kortspil med et varsel om, at der fortsat venter oplevelser for besætningen forude. Person-/figurskildringen i The Next Generation kommer sjældent ind under de alleryderste lag af huden. Patrick Stewart skiller sig – ikke overraskende – ud. Det er klart, at han som øverstbefalende vil være at finde i centrum for mange af episoderne, men det er især hans karakterfulde tilstedeværelse i rolle som Jean-Luc Picard, der gør, at man hænger på sæsonen igennem.
Denne konkrete udgivelse udmærker sig i høj grad ved klare farver og en markant skarphed i billedsiden. Dertil kommer en lydside, hvor musik, tale og effekter står tilsvarende klart. Et overflødighedshorn af ekstramateriale med rollebeskrivelser, bag-kameraet-sekvenser og producers evaluering af diverse Star Trek-relaterede emner står BluRay-udgivelsen af den syvende sæson af ”Star Trek The Next Generation” som en essentiel anskaffelse for både fuldblods og semi-fuldblods Trekkies.
