Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Star Wars: Episode 9 - The Rise of Skywalker

5. juli 2020 af Teddy Tofte

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Star Wars: Episode 9 - The Rise of Skywalker billede

Den afslutning, som vi kunne forvente, men ikke den som Star Wars fortjente

Imperiets kejser, Palpatine (Ian McDiarmid), som alle troede, var død efter slaget ved Endor, er i live. Kylo Ren (Adam Driver), den øverste leder i Den Første Orden, ønsker at dræbe ham, så han kan fremmane alle kræfter inde i sig selv, som tilhører den mørke side af Kraften. Men da han ankommer til den planet, hvor kejseren kommer til sine kræfter, bliver han lovet fuld kontrol over det nye Imperium, som vil blive langt mere magtfuld end noget andet, som galaksen nogensinde har set. Men det kræver, at han skal slå Rey (Daisy Ridley) ihjel og dermed afslutte Jedi-ordenen én gang for alle. Imens har en spion inde fra Den Første Orden givet vigtige informationer til Modstandsbevægelsen, som bekræfter Palpatines tilbagevenden og oprustningen af en ny krigsskibsflåde, som alle kan tilintetgøre planeter med et enkelt skud. Informationerne fortæller, at kejseren befinder sig på Exegol-planeten – ”Den Skjulte Sith-Verden”. Men Exegol er ikke at finde på nogen kort overhovedet, men Rey tror, at hun kan finde planeten ved hjælp af Luke Skywalkers (Mark Hamill) egne noter. Hun fortsætter derfor, hvor han slap ved hjælp af Poe Dameron (Oscar Isaac), Finn (John Boyega) og andre allierede, så de sammen kan finde kejseren og dermed afslutte stjernekrigen én gang for alle.

”The Rise of Skywalker” udfordrer ikke de andre film i Star Wars-serien for at komme på førstepladsen over den bedste film. Men der er ingen tvivl om, at filmen forsøger at sætte et punktum på alle historierne, som har ført til dette punkt, selvom visse elementer i filmen – eks. Palpatines tilbagevenden – er lige lovligt for godt til at være sandt. Men den situation, som den tidligere instruktør, Rian Johnson, satte nuværende instruktør, J. J. Abrams, i ved at slette hele Snokes historie i ”Episode 8” uden nogen egentlig grund – for slet ikke at tale om ubesvarede spørgsmål og ufuldendte bihistorier, som ”The Force Awakens” satte i gang – har det været nødvendigt at trylle en endnu større skurk frem, som har rodet rundt i kulisserne. I denne film er kejseren essentielt set en dukkefører, som han har været i alle Star Wars-filmene, hvor han først startede med at opfostre den unge Anakin Skywalker til at omfavne den mørke side af Kraften i prequel-trilogien, indtil han til sidst kommanderede over Darth Vader i den originale trilogi, og her er han nu blevet afsløret i, at han har set alle begivenhederne på lang, lang afstand og sat sine planer i værk for at sikre, at Sith-ordenen endnu en gang skal herske over galaksen. Ved hjælp af både Rey og Kylo Ren, som han har brugt som brikker, har han spillet et farligt spil af kontrol, manipulation og dominering. Filmen omfavner stort set mange elementer fra hele filmserien, direkte og indirekte, og det virker fornuftigt nok at føre hele universet tilbage til udgangspunktet ved kejserens trone, som var der, hvor hele stjernekrigen trods alt startede. Desuden: hvis Darth Maul kan overleve at blive skåret midt over og falde ned i en skakt i ”Episode 1”, er det vel ikke for meget forlangt, at vi tror på, at kejseren kan overleve lignende tilstande?

Reys herkomst har en central betydning for både ”The Force Awakens” og ”The Rise of Skywalker” (men kastet bort i ”The Last Jedi”, ikke på en dårlig måde, men det er blot en ligegyldig information). Rian Johnson mente ikke, at hendes baggrund havde nogen betydning for hende, hvor Kylo Ren meddelte, at hun var intet og at hendes forældre ikke var nogen af betydning. Hendes udvikling til Jedi-ridder ville så have været en bro til ”The Last Jedi”s overordnede tema om, at Kraften kan eksistere i enhver og at den ikke vælger nogle få udvalgte. I ”Episode 9” er hendes oprindelse og hendes skæbne bundet direkte sammen med filmens historie. Så med det – og andre ting, som eksempelvis ved at minimere Rose til et par replikker og ved at vende Luke Skywalker tilbage til en form, som er mere accepteret af karakterens historie og publikummets forventninger – formår Abrams i bund og grund at reducere ”The Last Jedi” til et svagt bindeled mellem ”Episode 7” og ”Episode 9”. Er der noget fra det ottende kapitel – ud over Reys udvikling som en Jedi-ridder – som betyder noget, nu hvor hele Skywalker-sagaen er afsluttet? Nej, egentlig ikke. Det er underligt at kalde den sidste film i en ni-films-saga for en slags ”at rette op” på noget, men det er i princippet det, som filmen er. ”The Last Jedi” ender ikke med at blive husket som en løst forbundet Star Wars-film, men nu føles den som den mindst nødvendige i hele sagaen. En titel, som tidligere var blevet overrakt til ”The Phantom Menace”.

”Dual of the Fates” havde måske været en bedre titel til ”Episode 9”, men ville det have været en bedre film? Hvem ved? Men Abrams har nok reddet den sidste trilogi fra en skuffende ”Episode 8” ved i bund og grund at ignorere og nedgøre den, lige så meget som Rian Johnson gjorde ved ”Episode 7”. Det er som at se på en lyssværdsduel mellem to film. Måske ville Colin Trevorrows film have reddet hele trilogien, men med så meget vrag at forsøge at redde har Abrams alligevel gjort et godt stykke arbejde ved at give den sidste film i sagaen en anerkendende afslutning.

Blu-Ray: Disneys udgivelse er en stærk en af slagsen. Lydsiden er helt i top, men det er billedsiden, som virkelig skinner igennem. Alle linjer og kanter er skarpe, og det er tydeligt at se alle rynker og svedperler på skuespillerne, især i ørkenscenerne.

Ekstramateriale: ”The Skywalker Legacy” – 2 timer 6 min: højdepunktet for hele ekstramaterialet, hvor vi ikke kun ser, hvordan “Episode 9” blev lavet, men også sagaens forhistorie. ”Pasaana Pursuit: Creating the Speeder Chase” – 14 min: hvordan en actionscene blev filmet. ”Aliens in the Desert” – 6 min: om at filme i en ørken. ”D-O: Key to the Past” – 5 min: undersøgelse af et rumskib. ”Warwick & Son” – 5 min: Warwick Davis og hans søn spiller nogle roller i filmen og snakker om dem. ”Cast of Creatures” – 8 min: en snak om sagaens underlige skabninger. 4 stjerner for ekstramaterialet.

Denne film er venligst stillet til rådighed af Disney.

Titel: Star Wars: Episode 9 - The Rise of Skywalker
Original Titel: Star Wars: Episode 9 - The Rise of Skywalker
Premieredato: 4. maj 2020
Instruktør: J, J, Abrams
Skuespillere: Daisy Ridley, Oscar Isaac, Warwick Davis, Harrison Ford, Adam Driver, Carrie Fisher, Billy Dee Williams, Keri Russell, Mark Hamill, Ian McDiarmid, Kelly Marie Tran, John Boyega, Richard E, Grant, Anthony Daniels, Domhnall Gleeson
Spilletid: 136 min.
Selskab: 2019, Disney
Genre: Action , Adventure , Fantasi , Sci-Fi



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...