Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Ringenes Herre: ...
Ringenes Herre: Krigen Om Rohan billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Stolen Summer (DVD)

19. juni 2003 af Henrik Østergaard

4 stjerner Skriv en kommentar

Stolen Summer (DVD) billede

En sød og charmerende lille historie, ovenikøbet produceret af Matt Damon og Ben Affleck, om en 9-årig irsk-katolsk drengs utrættelig kamp for at få sin kræftsyge jødiske ven i himlen.

Denne film er det endelige udfald af et Robinson-lignende program på den amerikanske tv-kanal HBO. Det såkaldte Project Greenlight, som blev produceret af blandt andre Matt Damon og Ben Affleck. En ung sælger ved navn Pete Jones vandt konkurrencen om at skrive og instruere en rigtig biograffilm, som så senere skulle udsendes af Miramax. ”Stolen Summer” som herhjemme er blevet udsendt direkte på video, er således Pete Jones’ debut-film, og på grund af den store økonomiske opbakning, og Matt Damon og Ben Afflecks blåstempling af projektet som producere på filmen, var det muligt at få en række kompetente skuespillere på rollelisten.

Og der bliver leveret solidt underspil på alle tangenter fra det ikke helt uimponerende cast, de to herrer har skrabet sammen til denne historie om en ganske almindelig irsk-katolsk middelklasse familie i 1976s Chicago. Aidan Quinn, som man tidligere har set i blandt andet storfilmen ”Legendernes Tid” som den retskafne bror til Brad Pitt, er her glimrende som den umiddelbart strenge far Joe O´Malley, der forsøger sammen med sin hustru Margaret, dejligt spillet af Bonnie Hunt, at holde styr på alle sine vilde unger, samtidig med at han passer et hårdt arbejde som brandmand. Spillet mellem de to fungerer virkeligt godt, til tider helt sprudlende.

Specielt sønnen Pete skal der holdes øje med. Han er nemlig blevet nysgerrig ved tanken om, at jøder kan komme i himmelen. Så i stedet for at spille baseball som andre normale 9-årige drenge – eller det hans far i hvert fald mener normale 9-årige bør fordrive tiden med – beslutter han sig for at drage ud på en lidt besynderlig mission: at få en jøde i himlen, og dermed redde sin egen billet til himlen. Til både stor beundring og frygt for resten af familien. Og hvilket bedre sted at starte end foran den lokale jødiske synagoge. Her opstiller han en lille bod med gratis saft til dem, der gerne vil konvertere til Katolicismen og dermed komme i himlen. Han får endda hjælp fra den lokale Rabbiner Jacobsen, spillet af Kevin Pollak – den evige birolleskuespiller fra adskillige film som ”Gnavne Gamle Mænd”, ”Ni Fod Under” og ikke mindst ”The Usual Suspects”. Også her leverer han en solid præstation som den flinke rabbiner, der hjælper den lille velmenende frelser med hans korstog. Rabbineren bor sammen med sin kone og sin kræftsyge 8-årige søn, Danny. De to drenge bliver venner, da ideen med gratis saft ikke rigtig fungerer og Pete i stedet sender Danny ud i nogle tests med belønning om at komme i himmelen.

En sød lille historie om venskab, familie og kontrasterne og båndene mellem to religioner. Manuskriptet er glimrende. Specielt i første halvdel slår replikkerne indimellem gnister. Der bliver spillet på en meget lidt overfladisk måde, som man sjældent i dagens amerikanske film. I det gennemgående flotte skuespil imponerer børnene også. Mere end hvad man sædvanligvis ser fra uprøvede unge skuespillere. Man ser eksempelvis Eddie Kaye Thomas gøre det godt som en af de ældre brødre. Han gjorde sig i øvrigt også bemærket som den utilpassede Paul Finch i ”American Pie 1 og 2”. Mange vil sikkert også kunne genkende veteranen Brian Dennehy, som man kender fra adskillige skurkeroller, men her ses han i en lille cameo-rolle som forundret katolsk præst.

Lydsiden er professionelt dekoreret af Danny Lux, som ellers mest er kendt for sit lidt mere funky score til tv-serien ”Ally”, men her leverer han et traditionelt smukt og klassisk soundtrack, der falder godt i tråd med den lille men smukke historie om en ganske almindelig amerikansk families glæder og problemer og sønnens kamp for at redde sin ven.

Ekstra materialet er ikke noget at skrive hjem om: Den obligatoriske trailer og et par internetlinks er simpelthen for tyndt.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: Stolen Summer
Original Titel: Stolen Summer
Premieredato: 10. juni 2003
Instruktør: Pete Jones
Skuespillere: Aidan Quinn, Bonnie Hunt, Kevin Pollak, Brian Dennehy, Eddie Kaye Thomas, Adiel Stein, Mike Weinberg, Lisa Dodson
Spilletid: 91 min.
Selskab: Miramax Films, Sandrew Metronome, 2002.
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Juror #2 (Blockb...
Anora
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...