De storslåede krigseventyr på film ligger som en afgørende del af den filmunderholdning jeg er vokset op med. Den lokale biograf viste ofte de klassiske helaftensfilm søndag eftermiddag, så jeg kunne slå tiden ihjel uden samtidig at slå bunden ud af lommepengene. ”Ørneborgen”, ”Kellys helte”, ”Det beskidte dusin” er blot 3 eksempler – og så var der ikke mindst ”Navarones kanoner”, som efter min ringe mening ragede noget op over de andre. Det stærke plot gik op i en fornem helhed med Gregory Peck, David Niven, Anthony Quinn med flere på rollelisten.
Oplægget til filmen var en roman af Alistair MacLean. Ikke stor litteratur, langtfra, men et plot, hvor de gode som det nu hører til i et godt gammeldags drengerøvseventyr skal gå så grueligt meget ondt igennem, før de kommer ud på den anden side af dramaet med livet i behold. I ”Styrke 10 fra Navarone” brygger MacLean videre på flere af hovedpersoner, dog når romanforlægget ikke helt forgængerens niveau.
Det samme gælder den film, som Guy Hamilton har rystet sammen 17 år efter. Nok er det forsøgt at lade Robert Shaw og Edward Fox overtage rollerne som amerikaneren Mallory og hans makker Miller fra det første eventyr, den tørt entusiastiske britiske sprængningsekspert. Deres opgave er at nå frem det krigshærgede Jugoslavien for at sprænge en strategisk vigtig bro, inden de tyske besættelsesstyrker kan føre panser- og infanteri-enheder frem for at uskadeliggøre partisanstyrkerne i området. Samtidig er spørgsmålet om en forræder i det første eventyr en central rolle.
Den bjergrige og gennemgående golde natur i Jugoslavien spiller en stor rolle for den visuelle oplevelse. Til gengæld formår filmen ikke at holde sammen på spændingen i de mange handlingstråde om dobbelt-, ja tredobbeltspil, som konfrontationer med de tyske styrker og partisaner af varierende politisk observans lægger op til. Det virker som om tiden allerede i 1978 er løbet fra den måde at fremstille et heroisk krigseventyr på, som instruktøren Guy Hamilton har lænet sig op ad.
Modsætningen mellem den barske Mallory og hans britiske modstykke Miller er farverig, men dialogen udvikler sig alt for meget til hyggeligt drilleri. Der mangler den blanding af hårdkogt humor og stresset alvor, som situationen burde lægge op til. Så er der straks mere tvetydighed – og djævelskab - i Franco Neros fremstilling af Lescovar, der gør tjeneste tæt på ledende partisaner.
Det går alt i alt ikke helt efter bogen at nå frem til kulminationen på den opgave, som holdet er sendt ud for at løse. Det viser sig at være en i praksis umulig opgave at sprænge den strategisk vigtige bro, mens der til gengæld er betydeligt lettere adgang til at sprænge en nærliggende dæmning for på den måde at skylle fundamentet væk under broen. Det lykkes og det ser flot ud, men det er udført lidt for meget efter en snor og lidt for lidt med den nervøse spænding som den improviserede fremgangsmåde må formodes at indebære.
Derfor ender ”Styrke 10 fra Navarone” med at stå som en rutinepræget gennemsnitspræstation, der ikke rigtigt kan bære at blive hevet frem gemmerne til en BluRay-udgivelse.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.