I den bedre halvdel af samfundet, er George Grieves (Thomas Cavanagh) familiefaderen, der også har råd til at lade sin hustru Jenny (Kathleen York) være hjemmegående, sammen med parrets to halvvoksne børn.
George har fødselsdag, og vennerne spøger med hans kommende hospitals indlæggelse. Et helt ukompliceret rutinemæssig indgreb, han har uregelmæssigheder med sin tyktarm.
Dagen ankommer, hvor hospitalet Mt. Abbadon, er klar med nye omgivelser. Parret er i det humoristiske hjørne, selvom George sveder en del, er ikke vant til at være indlagt. Alt forløber umiddelbart efter planen, en Dr. Sharazi (Cas Anvar) tager imod og giver bedøvelsen, mens en sexet sygeplejerske Zoe (Katherine Cunningham-Eves) indvier George i hvad der skal ske.
Det næste der sker, er at han vågner, i fremmede omgivelser. Sveder kraftigt på ryggen. Alt virker mørkt og dødt omkring ham. Panikken begynder så småt at forgribe sig på ham. Han prøver at få tilkaldt sin kone, men en underlig mørklødet mand ved navn Mandingo (Lawrence Hilton-Jacobs) kommer ind og sætter en ny pose til droppet. Jenny dukker dog op sammen med Hazasi, men det forekommer underligt uvirkeligt, som om en glashinde omgiver George. Han er pludselig klar over at noget er rivende galt, og opdager at operationen har fundet sted i lysken, hvor han intet fejlede. Han er nu vågnet til et mareridt, omgivet i en anden verden, berøvet sin bevægelighed, på grund af den konstante narkose fra droppet. Hans værste frygt er blevet til virkelighed.
"Sublime" er en hybrid mellem splatter og psykologisk thriller, at være berøvet sin sunde dømmekraft, fra at være et rask fungerende menneske, pludselig på grund af alvorlig fejltagelse, at blive tilbageholdt, berøvet sin handlekraft. En film der prøver at skildre et alvorligt dilemma, som især rammer afslutningen. Trods et par gode billeder ind imellem, er det et typisk b-film scenarie, der slet ikke fanger genrens niveau. ”Hospitalsfilm som eksempelvis ”Ekstreme Metoder” (1996) og specielt ”Coma” (1978) formåede at holde momentet. Splatteren er stærkt begrænset i ”Sublime” men ganske virkningsfuld, og historien kunne have været seværdighed, hvis instruktøren Tony Krantz havde haft den kunstneriske karisma til at løfte sit projekt. Skuespillet er ganske middelmådig, kun hovedrollen Thomas Cavanagh (med en fortid i tv-serierne ”Ed”, ”Love Monkey”) glimrer af og til. Baggrundsmusikken er filmens højdepunkt, uden tvivl! En kedsommelig affære, der ganske retfærdigt ikke nåede det danske filmlærred, kun denne dvd udgivelse.
Ekstra materiale på filmen er et kommentarspor af både instruktøren Tony Krantz, der debuterede med denne, og manuskriptforfatteren Erik Jendresen. Desuden et ucensureret interview med begge.
En trailer til en umiddelbart mere interessant splatterfilm, plus en lille dokumentar film omkring kirurgisk eksorcisme!! Uheldigvis har filmen slet ikke skuldre til at bære alle disse ekstra features.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..