Kommentarer (2)
KØB FILMEN HER
Zack Snyder er en ener. Instruktøren bag ”300” og ”Watchmen” fandt allerede sin stil i sin debutfilm – genindspilningen af ”Dawn Of The Dead”. Man kan argumentere for, at han ikke har rykket sig en meter siden, men på den anden side, så er han jo netop en ener. Mange forsøger at kopiere hans stil, men han er i mine øjne stadig den eneste mand, der har formået at gøre konsekvent slowmotion til et velfungerende element af fortællingen. Han står egentlig for alt det, jeg hader ved film, og alligevel føler jeg mig godt underholdt af hans film. ”Watchmen” vil muligvis altid være hans største værk, men jeg føler ikke at man skal kimse af resten af den grund. Hans seneste film er ligeledes den første originale fortælling, som han selv har skrevet manuskript til. ”Sucker Punch” blev bestemt ikke taget godt imod af anmelderne, der benyttede sig af ord som ”kedelig”, ”overfladisk” samt den velkendte sætning ”stil over substans” til at beskrive den. Nu har jeg så set filmen for anden gang, og selvom jeg bestemt er med på, at filmen indeholder langt mere øjeguf end hjerneceller, føler jeg hverken den er overfladisk eller kedelig. Tværtimod.
Snyder overgår sig selv med ”Sucker Punch”. Allerede fra de indledende scener, virker det hele som et gigantisk bombardement af CGI. Det ser ufatteligt smukt ud, men fortælles med en sær vinkel, der sikkert har frastødt de fleste. Kort sagt handler filmen om at undslippe virkeligheden. Hovedpersonen Baby Doll gør netop dette, da virkeligheden viser sig snart at give hende det hvide snit, så hun flygter ind i en sexfikseret verden, for at kunne overleve den grå virkelighed. I denne virkelighed flygter hun endnu engang dybere ned i fantasier, hvor hun skal bekæmpe alt fra kæmpe samuraier og zombie nazister til robotter og drager. Det er bestemt langt ude i skoven, og filmens leg med de forskellige bevidsthedslag er hverken ligeså komplekst eller interessant som i f.eks. ”Inception” – det er derimod meget mere underholdende.
Filmen kan snildt beskrives som en lang musikvideo, for brugen af musik er nærmest konstant, og har sit eget liv i filmen, og den konsekvente slowmotion leder hurtigt tankerne i den retning. Overforbruget af CGI vil uden tvivl også møde sine modstandere, og mange sekvenser kunne ligeså godt være taget ud af et computerspil og ikke en film. Alligevel har Snyder noget på hjertet med denne film, hvor især slutningen både overrasker og viser mod fra instruktøren. Selvom det hele på sin vis er ufatteligt feministisk, da pigerne i filmen konstant uddeler røvfuld, så er det en svær balancegang, når de er kønne som dukker og er iført små stramme uniformer samtidig. Filmen burde derfor tale til både den griske og perverse stodder, den vrede rødstrømpe samt hele MTV-generationen. Frem for at forene disse udtryk, bliver alle disse målgrupper dog frastødt af den anden, og tilbage står folk som jeg – en feministisk og grisk stodder fra MTV-generationen. Man skal i hvert fald kunne acceptere en ujævn balancegang imellem filmens forskellige niveauer, samt holde af den stil som Snyder nu efterhånden har perfektioneret for virkelig at holde af filmen. Det er nok her, han har tabt de fleste med denne film, for den stiller nogle krav, som jeg personligt aldrig har oplevet ved en film før. Stil over substans? Bestemt – men hvilken stil!
Billede & Lyd – 6/6
Som man kun kan forvente af en nyere film af en visuel instruktør af Zack Snyders kaliber, så bliver der virkelig givet gas med kvaliteten på denne udgivelse. Lige fra de grå og grynede billeder i starten til de klare og farverige scener i den sidste virkelighed. Det hele går glimrende hånd i hånd og ser absolut helt fantastisk ud. Det samme kan siges om lydkvaliteten, hvor musikken får tilsat den perfekte mængde bund, og stadig går alt fra de mindste lyde til alt dialog fuldstændigt klart igennem. Der er ikke en finger at sætte på hverken billede eller lydkvaliteten på denne udgivelse.
Ekstramateriale – 2/6
Derimod bliver vi med den danske udgivelse snydt for den forlængede udgave af filmen, der ellers indeholder 18 minutters ekstra spilletid, og stort set alle andre lande har fået samt maximum movie mode, hvor Zack Snyder snakker og viser os ting igennem filmens forløb (en slags udvidet kommentarspor). Til den danske udgivelse hører kun en kort featurette om filmens soundtrack, der aldrig kommer i dybden, og 4 korte animerede film, der fungerer som en slags teasers for selve filmen. Kortfilmene er meget flotte men desværre også en anelse kedelige. En digital kopi af filmen medfølger også.
Warner Home Video.
