Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Suffragette

26. november 2015 af Line Gren

5 stjerner Skriv en kommentar

Suffragette billede

Oplysende, usentimental og yderst relevant. Kvinder i store dele af verden, anno 2015, kæmper stadig for retten til at stemme og for de samme rettigheder, som mænd har

Ordet suffragette stammer fra det latinske ord ‘suffragium’, stemmeret. En suffrage på engelsk betyder ’the right to vote’. Filmens forlæg bygger på autentiske hændelser og sande beretninger. Forkæmperen i den engelske suffragette-bevægelse Emmeline Pankhurst (1858-1928) var også medstifteren af organisationen Women’s Social and Political Union (WSPU). Bevægelsen i England kæmpede aktivt i årerne frem til første verdenskrig både med ord og handlinger for kvinders ret til at stemme, hvor New Zealand (1893) og Australien (1894) var foregangslande.

Fra selvbiografien ”The hard way up” af Hannah Mitchell (1872-1956) henter den engelske instruktør Sarah Gavron inspiration til sin fiktive figur Maud (Carey Mulligan), og det stærke fællesskab omkring Maud. Det er den fattige arbejderkvinde fra vaskeriet Violet (Anne-Marie Duff), overklassefruen Alice (Nathalie Press), apotekeren/autodidakte læge Edith (Helena Bonham Carter) og lederen for Suffragette-bevægelsen Emmeline Pankhurst (Meryl Streep).

Maud og hendes mand Sonny (Benham Whishaw) arbejder på det samme vaskeri. De bor i et engelsk arbejderkvarter med deres lille søn George. De er i begyndelsen af filmen billedet på en engelsk arbejderfamilie, som kender deres plads i samfundet, og hun afleverer sin løn til Sonny/ægtemanden, som holder styr på pengekassen. Ved et tilfælde bliver hun viklet ind i suffragette-bevægelsen af arbejderkvinden Violet. Da Violet bliver forhindret i at tale kvindernes sag foran parlamentskommission, den liberale premierminister Herbert Henry Asquith (1852-1928), bliver det Maud, som kommer til at tale og også fortælle sin livshistorie.

Handling ikke ord
Såvel ifølge de virkelige hændelser som i filmen griber kvinderne til handling, da deres ord bliver ignoreret og overhørt med fuldt overlæg af de siddende mandelige parlamentarikere i Westminister Abbey. Kvinderne havde forinden udført fredelige optog med banner og sange. Filmen begynder ved kvindernes strategiske organiseringer og handlinger, hvor de kaster sten på butiksvinduer, sprænger postkasser i luften, klipper telegrafledninger over mm. Apotekeren/lægen Edith er den eneste i filmens kvindelige fællesskab, som har fuld opbakning fra sin ægtemand Hugh (Finbar Lynch).

Suffragette er en vigtig og aktuel film, da kvinder stadig den dag i dag i store dele af verden kæmper for at få samme rettigheder som mænd. Et aktuelt eksempel viser den saudi-arabiske kvindelige filminstruktør Haifaa Al-Mansour med sin film Pigen med den grønne cykel. Den 10-årige pige Wadje har et brændende ønske om at få en cykel, men indtil 2013 har det været forbudt for kvinder i Saudi-Arabien at cykle. I april 2013 blev det vedtaget, at kvinder kan cykle, så længe de ledsages af en mand. Det er stadig ikke lovligt for kvinder at færdes eller tale med mænd, de ikke er i familie med, hvilket begrænser deres arbejdsmuligheder.

Skuepillet i Sarah Gavron’s Suffragette er i top-klasse. Alle nøglefigurer leverer flotte, naturlige præsentationer og det er skarpt og velvalgt, at selve lederen spillet af Meryl Streep kun ses og høres i to scener. Filmen og forlægget bør indgå i folkeskolernes pensum.

Titel: Suffragette
Original Titel: Suffragette
Premieredato: 26. november 2015
Instruktør: Sarah Gavron
Skuespillere: Carey Mulligan, Helena Bonham Carter, Brendan Gleeson, Anne-Marie Duff, Ben Whishaw, Meryl Streep, Geoff, Bell, Finbar Lynch, Romola Garai, Natalie Press
Spilletid: 106 min.
Selskab: United International Pictures 2015
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...